Ølandsvej 6, Horne, 9850 Hirtshals

Hobbylandbrug beliggende lige syd for Horne med ialt 5,77 ha heraf 4,59 ha græs/eng med hektarstøtte.Ejendommens stuehus er 1½ plans rødstens med eternittag. Alle ydermure er skiftet i perioden 2002-2004. Stuehuset er indrettet med stor entré, stue med fritlagte bjælker og nyere ubehandlet træloft, stue/værelse, stort køkken med spiseplads og ekstra komfur i form af flot gammelt brændekomfur. Soveværelse, bryggers, værelse/kontor, badeværelse med bruseniche. Desuden disponibelt rum som kan anvendes til viktualierum eller til udvidelse af badeværelse.I baggangen er der trappe til tageetagen som ikke er udnyttet.Ejendommens udhuse er opført i henholdsvis rødesten og pudset hvidkalkede mure alle med eternittage.Stald til kødkvæg - Litra 2 - på ca 419 m2. Indrettet i ældre kostald.Garage og lager - Litra 3 - på ca 128 m2. Mindre garage/værksted til havetraktor mm.Lade - Litra 4 - på ca 270 m2. Delvis traditionel lade med trækonstruktion og ca halvdelen med limtræsspær som giver en god anvendelsesmulighed for laden. Der er port i gavlen.Maskinhus/lade - Litra 5 - på ca 305 m2. Fritliggende hus med 2 porte til personbil samt stor port i gavlen til større maskiner.Foderlade - Litra 7 - på ca. 271 m2. Ligger i forlængelse af stalden og bygget med limtræsspær og port i siden af bygningen.Maskinhus - Litra 8 - på ca 88 m2. Bygget med stålspær og stor port i gavlen.Velholdt ældre hobbylandbrug med gode anvendelige bygninger som ikke kræver megen vedligeholdelse da mange af driftsbygningerner er opført i røde sten. Gode græs/engarealer til afgræsning eller til græs/hø slet.Kort afstand til Horne hvor der er skole, off. transport mm.

Kontakt os

Lynge Nielsen

Lynge Nielsen

Ejendomsmægler & Valuar, MDE

Mobil: 2966 7858 Telefon: 9624 2442 / E-mail: lni@landbogruppen.dk

Jeg har været ejendomsmægler ved LandboNord fra 2002 til 2008 og var med til at etablere LandboGruppen på landsplan som en fælles ejendomsmæglerkæde i 2008. Jeg er uddannet ejendomsmægler og valuar. Jeg har tidligere været vurderingskonsulent i Nykredit, ansat ved Spar Nord og har desuden været selvstændig ejendomsmægler. Som kunde vil du møde mig indenfor alle typer handel indenfor landbrug, såsom hobby- og produktionslandbrug. Det driver mig som mægler at give både køber og sælger en god oplevelse med handlen. Det er det, jeg arbejder for hver dag!

Ansvarlig mægler: Lynge Nielsen

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning