Kontakt os

Planteavlsejendom ved Gram

Ændrede vilkår
  • Plantegninger
  • Kort

Udsigtsvejen 10, 6510 Gram

Velholdt og præsentabel planteavlsejendom beliggende i Kastrup syd for Gram.

Til ejendommen hører et samlet matrikulært areal på 29,5050 ha. Omdriftsarealet udgør ca. 27,41 ha.

Ejendommen har tidligere har haft en produktion med malkekvæg i bindestald. Malkekøerne blev sat ud i 1996, hvorefter virksomheden har fokuseret på opfedning af kvæg i løsdriftsstald indtil september 2017, hvor de sidste dyr blev solgt.

Stuehuset er opført i røde sten og fremstår præsentabelt i sammenhæng med det øvrige bygningssæt. Huset er oprindelig opført i 1872 og har et samlet boligareal på 214 kvm. Stuehuset er løbende vedligeholdt, senest med bryggers fra ca. 2010. Boligen opvarmes med oliefyr. Til stuehuset hører en flot og velplejet have, der giver et godt indtryk af ejers ønske om en velplejet ejendom.

Driftsbygningerne består af kostald og ungdyrstald, der fremstår rengjorte og velholdte.
Løsdriftsstald/indendørs plansilo er etableret med foderrepos i beton, der kan fjernes med bibeholdelse af fast gulv i hele bygningsarealet, siderne er i støbt beton til ca. 2,5 meter derefter åben afslutning for ventilation. Desuden udendørs køresilo af ældre dato.
Maskinhus med fast bund og lysplader i siderne, hvor en del af taget nyligt udskiftet. Alle bygningerne fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand.

Til ejendommen er der to gyllebeholdere på hver 1.060 m³, der senest er kontrolleret i 2015

Jorden er godt arronderet ved og omkring ejendommen og består overvejende af ler-blandet sandjord, med mulighed for vanding. Arealerne samt gyllebeholdere er bortforpagtet frem til 31.12.2019.

  • Sagsnummer 6012-817
  • Type Planteavlsbrug/agerbrug
  • Byggeår/Ombygget 1875/1972
  • Boligareal 214 m2
  • Hektar 29,51
  • Værelser 6
  • Energimærke E
  • Dyreenheder 54
  • Finansiering
  • Pris -
  • Ejerudgift 2.909
Carina Jessen Ansvarlig ejendomsmægler, MDE Tlf. 7436 5011 / Mobil 3056 3426 / E-mail caj@landbogruppen.dk Jeg har været en del af mæglerteamet i LandboGruppen Syd siden 2014. Forinden har jeg taget landmandsuddannelsen samt jordbrugsteknolog. Med min opvækst på landet har jeg nærmest fået landbruget ind med modermælken. Jeg brænder for at lave gode løsninger på større og mindre landbrugsvirksomheder. Jeg ser frem til at hjælpe dig, uanset om det er med at sælge dit livsværk eller om det er at finde lige netop den ejendom, du går og drømmer om.