Kontakt os

Flot veldrevet slagtesvineproduktion med knap 5300 stipladser

  • Kort

Vejbyvej 551, 9760 Vrå

Ejendommen Præstegården er en yderst veldrevet slagtesvineejendom bestående af 4 ejendomme, hvoraf 2 er bygningsløse. Alt er passet og velholdt og ejendommen fremtræder præsentabel.

Ejendommenes samlede areal udgør 157,1961 ha god jord, heraf 144,76 ha agerjord, 9 ha eng, hvoraf der søges støtte til 5,73 ha, 1,14 ha brak og det resterende areal er bygningsparcel m.m. Se vedhæftede arealrids.

Ejendommens driftsbygninger er, for den ældre dels vedkommende, opført i pudsede hvidkalkede vægge. Resten af stalden er opført i røde sten samt øvrige bygninger med stålplade sider. Tagene er af eternit. Bygningerne består af følgende:

Slagtesvinestald: Litra 2 på 641 kvm. Indrettet med totalt 1000 stipladser incl. aflastningsstier og udlevering. Gulvet er fuldspaltegulv med miljøspalter. Inventaret er plastic. Der er udlevering i midten af stalden. I enden mod vest er der foderrum med blanderi. Udenfor står der 4 store glasfibersiloer til mølleri.

Slagtesvinestald: Litra 3 på 2.109 kvm. Det er en H-stald med 4 sektioner med 720 stipladser i hver. Der er fast gulv samt miljøspalter. Inventaret er plastic. Der er dobbelt foderstreng i halvdelen af stalden. Der er udleveringsrum i begge ender af bygningen.

Velfærdsbygning: Litra 4 på 231 kvm. Indrettet med dobbelt garage, velfærdsrum, toilet, kontor og lager.

Korn-/planlager: Litra 5 på 678 kvm. Indrettet i 2 afsnit med plads til 3000 tdr. korn i hver. Der er stor blæser og løse rister. I enden er der stor aluport.

Maskinhus: Litra 6 på 413 kvm og er med støbt bund og stor aluport i enden. Der er seperat aflåst kemikalierum.

Maskinhus: Litra 7 er på 412 kvm og er med støbt bund og aluport i enden.

Halmhus: Litra 8 på 473 kvm og er med støbt bund. Bruges udelukkende til halmopbevaring. Endegavl er åben, men pladen ligger klar til opsætning. Der er ingen port i huset.

Værksted: Litra 9 på 197 kvm. Er med særskilt rum til lager. Bruges udelukkende som værksted.

Halmfyr: Fritstående halmfyr, litra 10. Fyret er et KF fyr til bigballer og er fra 2014.

Kornsiloer: 2 stk. kornsiloer, litra 11, på hhv. 10000 tdr og 2200 tdr. Den lille silo er ikke søgt til og derfor ikke registreret på BBR.

Gylletanke: 2 stk. gylletanke på hhv. 595 m3 og 3935 m3. Begge er synet.

Hvidkalket bolig med sort eternittag, opført i 1863/1977 og senere. Er med et registreret boligareal på 268 kvm. Boligen er indrettet som følgende:
Baggang med vaskeø og opgang til 1. sal, gang, kontor, køkken/alrum, soveværelse, badeværelse med bruser, spisestue og stue med udgang til have.
1. sal: 4 værelser og toilet.


Smidstrupvej 50


Ejendommens samlede areal udgør 4,4748 ha.

Ejendommens driftsbygninger er opført i røde sten og med eternittag. Bygningen består af følgende:

Lade: Litra 2 på 635 kvm. Den er med stålbuer og stor aluport i enden samt siden.

Slagtesvinestald: Litra 3 på 502 kvm og indrettet med 700 stipladser. Det er en fuldspaltestald med miljøspalter, ny bund og plasticinventar. Imellem stald og lade er der udlevering.

Slagtesvinestald: Litra 4 på 494 kvm og indrettet med 700 stipladser. Er med 1/3 fast gulv med varme og resten er miljøspalter. Der er plast inventar.

Garage/fyrrum m.m: Litra 5 er på 313 kvm og indrettet med dobbelt garage, toilet og fyrrum med stokerfyr. I enden er der lager.

Gyllebeholder: 1227 m3.

Boligen er opført i 1918 og restaureret over flere omgange, senest med nyt tag. Boligen har et registreret boligareal på 392 kvm. Fremtræder yderst præsentabelt og er indrettet som følgende:
Baggang, køkken, stue, kontor, stue med udgang til terrasse, stue, hall med opgang til 1. sal, 2 store værelser, toilet og koldrum.
1. sal: 2 gl. værelser, soveværelse med udgang til balkon, værelse, stort badeværelse med bruser og 2 værelser.

Konklusion:
– Flot veldrevet slagtesvineproduktion med knap 5300 stipladser
– God dyrkningssikker jord
– 2 gode boliger
– Sælges med maskiner og uden besætning

  • Sagsnummer 100-0617
  • Type Svinebrug
  • Byggeår/Ombygget 1863/1977
  • Boligareal 268 m2
  • Hektar 157,20
  • Værelser 10
  • Energimærke E
  • Finansiering
  • Pris 39.500.000
  • Ejerudgift 10.805
Hans W. Henriksen Ansvarlig ejendomsmægler MDE & Agrarøkonom, Daglig leder Tlf. 9624 2443 / Mobil 3089 0508 / E-mail hwh@landbogruppen.dk Jeg har arbejdet som ejendomsmægler siden 1995. Jeg er oprindeligt uddannet agrarøkonom og er selvstændig landmand. Som ejendomsmægler har jeg været med til at få mange landbrugshandler til at gå op i en højere enhed. Du vil som kunde møde mig indenfor køb og salg af alle typer af landbrugsejendomme i Nordjylland. Jeg har desuden gode kontakter til Sverige. Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig godt videre i din søgen efter den rigtige landbrugsejendom.


Ansvarlig Mægler: Hans W. Henriksen