"Nørgård" Kvægejendom med 260 køer og 146 ha. agerjord.

Kallestrupvej 83, Troelstrup, 9632 Møldrup

Driftsbygningerne er indrettet til mælkeproduktion fra 260 køer og opfedning af 140 tyrekalve. Til bedriften medfølger Kallestrupvej 83, samt 6,35 ha agerjord fra Kallestrupvej 82, og 11,5 ha agerjord medfølger fra Kallestrupvej 88. Hele Kallestrupvej 85 medfølger med undtagelse af bygningsparcellen.
 
Driftsbygninger Kallestrupvej 83

Nedenstående refererer til bygningsoversigten på salgsopstillingens side 23. Bygningerne har følgende anvendelse:
 
Litra 12: Kostald fra 2007 med 4 Lely robotter fra 2015. Stalden er opdelt med robotterne på tværs midt gennem stalden, og de malkende køer i den ene halvdel med 210 sengebåse. Den anden halvdel anvendes til kælvningsbokse og 50 goldkopladser. Stalden er indrettet så der kan indsættes yderligere robotter og den "anden" halvdel kan anvendes til malkekøer. Fodergang langs ydervæggene. Sengebåse med fibermåtter og gangarealer med spalter og skrabere. I siden af huset er indrettet kontor, teknikrum m.m. og udendørs mælkesilo til 20.000 kg mælk og kraftfodersilo til foder i robotterne.
 
Litra 11: Stald til tyrekalveproduktion fra 2000, med 3 rækker sengebåse (109 stk.) i den ene side og 6 dybstrøelsesbokse i den anden side. I alt knap 200 pladser.
 
Litra 8: Kviestald med 150 sengebåse. Spalter i gangarealerne og måtter i sengebåsene.
 
Litra 7: Foderlade med direkte indendørs adgang til tyrekalvestald og ungdyrstald. I foderladen valses korn fra nyere Assentoft silo. Der er påslag til Assentoftsiloen der rummer 4.000 tdr. korn (ikke på bygningsskitse). På foderladen er tilbygget kalvestald med 7 kalvebokse med portåbning fra foderladen og i den modsatte side er der åbent ud imod det fri. I dag anvendes 2 af afsnittene til enkeltbokse. I stalden er der etableret ventilation i 2017.
 
Litra 2: Indrettet med 3 dybstrøelsesbokse til kvier (16 stk. i hver) og 21 sengebåse med spalter, samt en del friareal. I enden ved indgang til stalden er der flislager og flisfyr.
 
Litra 3 og 5: Ældre bygninger uden produktion. Litra 6: Værksted og for enden 3 køresiloer til kraftfoder m.m. som håndteres ude fra.
 
Litra 9: Maskinhus. Plansiloer: 4 stk. i alt 60 x 42 x 2 meter er åben i begge ender. Gyllebeholdere: I alt 6 stk. på henholdsvis 3.900 m3 med tag og beliggende i marken, 3.200 m3 beliggende i marken, 2 stk. a 1.000 m3, 1. stk. 650 m3, 1 stk. 150 m3 (tages ud af brug).
 
Stuehus Kallestrupvej 83

Stort velholdt 1,5 plans rødstens stuehus med 245 kvm. bolig og god anvendelig kælder. Stuehuset er opført i 1971 med eternittagdækning og vinduer af træ. Stuehuset er løbende pænt vedligeholdt og der er renoveret køkken, toilet og bad . Ejendommens stuehus indeholder i stueplan: entré med adgang til kælder, toilet, hall med adgang til 1 sal, opholdsstue med bue åbning til lyst sydvest vendt køkken alrum. Vinkelstue med udgang til terrasse og lukket have. Nem have med plæne og store læ-skabende træer. Veludnyttet loftsplan med 6 værelser og toilet. Mod syd er etableret svalegang og stor kvist i husets længde retning, der giver gode veludnyttede værelser og godt lysindfald. Kælder udgør 80 kvm. og indeholder stort vaskerum, 3 disponible rum og bad med lyse klinker, hjørnebadekar og bruseniche. Opvarmning af Kallestruvpej 81 og 83 ved Flisfyr.
 
Kallestrupvej 81

En fritliggende et -plans fodermesterbolig på 110 kvm. Villaen er opført af røde teglsten, vinduer i plastprofil og med eternittagdækning. Fritliggende garage. Indretning: Bryggers med klinkegulv og plads til vaskemaskine og opvaskemaskine. Spisekøkken. Fordelergang, badeværelse med gulvvarme, vindfang, 3 værelser, og sydvendt stue med udgang til terrasse.

Kontakt os

Alex Holst Christensen

Alex Holst Christensen

Ejendomsmægler MDE

Mobil: 2497 6302 Telefon: 8728 2557 / E-mail: ahc@landbogruppen.dk

Jeg har arbejdet hos LandboGruppen MidtØst siden 2012. Forinden har jeg været ansat i landboorganisationerne i Himmerland og Østjylland i 20 år, hvor jeg har arbejdet med rådgivning i forbindelse med køb og salg af landbrug. Du vil primært møde mig på produktionsejendommene, hvor jeg både arbejder med kvæg og svineejendomme. Det er helt naturlig for mig, idet jeg både har passet køer og svin - jeg er i tiderens morgen desuden selv opvokset på et svinebrug.

Ansvarlig mægler: Alex Holst Christensen

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning