Kontakt os

Liebhaverejendom med godt 3 ha. direkte til Gudenåen

  • Plantegninger
  • Kort

Allinggårdsvej 112, 8600 Silkeborg

Velbeliggende ejendom i naturskønne omgivelser direkte til Gudenåen. Her er mulighed for at erhverve sig liebhaveri i særklasse. Tilbagetrukket fra Allinggårdsvej ligger Aagaarden. Der har på ejendommen tidligere været kødkvæg i en velindrettet løsdriftsstald, men mulighed for hestehold, får eller andet er muligt.

Stuehuset er vendt mod øst med udsigt over Gudenåen. Det står med en pudset facade og røde tegl. Det består af 163 boligkvm. fordelt på to plan. Stuehuset er i stueplan indrettet med baggang med indgang til køkken og spiseplads. Herfra er der nedgang til et disponibelt kælderrum. Fra køkkenet er der indgang til to stuer en-suite, hvorfra der er udgang til det velpassede havenalæg. Derforuden entré, badeværelse og vaskerum. På førstesalen er er der en fordelingsgang tre værelser og et bad. Stuehuset er løbende renoveret og fremstår velholdt.

Der leveres vand til stuehus fra Møldrup Vandværk. Vand til driftsbygningerne tages fra den gamle boring.

Mod syd er der indrettet en garage med indkørsel fra gavlen. Her er anlagt en hyggelig gårdhave, der giver atmosfære og indgang til en selvstændigt indrettet beboelseslejlighed på 81 kvm. Her er god plads til teenageafdeling, flere generationer mm. Lejhligheden er indrettet med selvstændigt køkken og bad. I udbygningerne findes endvidere grovkøkken, kontor, toilet, depot og værksted med god loftshøjde. Her er også fyrrum med både stokerfyr og pillefyr med ca. 500 liters magasin. Her er også en 1.500 liters akkumuleringstank.

Staldene er indrettet til fedekvæg med en dybstrøelsesstald med plads til ca. 35 køer. Hefra indgang til foderlade, maskinhus og kalvestald. Her er dog mulighed for at omdanne stalden til brug for hestehold eller lignende.

Jorden er beliggende umiddelbart ved ejendommen og består efter udstykningen af ca. 1,5 ha. agerjord. Det resterende areal er vej, bygningsparcel og naturarealer. Langs Gudenåen er der en offentlig natursti, der giver gode muligheder for vandreture langs vandet.

Der er mulighed for tilkøb af mere jord.

Aagaarden er en liebhaverejendom, der absolut skal opleves.

  • Sagsnummer 1101732B
  • Type Lystejendom,
    Øvrige
  • Byggeår/Ombygget 1900/1998
  • Boligareal 163 m2
  • Hektar 3,26
  • Værelser 2
  • Stuer 1
  • Energimærke D
  • Finansiering
  • Pris 4.095.000
  • Ejerudgift 2.463
Casper Husted Ejendomsmægler, MDE Mobil 20673695 / E-mail clh@landbogruppen.dk Jeg har været ansat i LandboGruppen Midtøst siden 2016. Jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi og en opvækst på en gård uden for Silkeborg. Som kunde vil du kunne møde mig indenfor køb og salg af de mindre produktionsbrug og landejendommene. Med en salgsbaggrund og fire år som selvstændig, ved jeg at vejen mod resultater kommer gennem hårdt arbejde. En god handel opnås bedst, når alle implicerede føler forløbet har været godt. Jeg tror på en proaktiv tilgang til salget og gør altid mit ypperste for at finde løsninger på vej mod målet.