Kontakt os

Attraktiv beliggenhed med mulighed for at renovere eller genopføre.

Solgt
  • Plantegninger
  • Kort

Ballebovej 11, 8732 Hovedgård

Let tilbagetrukket fra vejen ligger denne fantastiske plet omgivet af skøn natur. Ejendommen har tidligere fungeret som økologisk hønseri med æglæggende høns. Stuehuset er placeret med en sydvendt gårdsplads. Huset fremstår i hvidpudset facade, og et ca. 5 år gammelt ståltag. Fra grunden er der kig til et par naturlige vandhuller, der rummer et rigt dyreliv. I stuehuset er der rig mulighed for at sætte sit eget præg, men der er også mulighed for at genopføre og etablere en hel unik ejendom.

Vinkelret mod gårdspladsen er en staldbygning opført i kampesten med ståltag. Indendørs står bygningen med inventar, men kunne danne ramme om et værksted, gildesal eller hobbyrum.

Mod øst er der etableret et godt maskinhus med en meget anvendelig størrelse. Det står med metalplader, stålspær og et nyere tag. Det er i dag anvendt til opbevaring af halm og maskiner. Her er mulighed for en bred anvendelse med både dyrehold, opbevaring eller mindre virksomhed / lager.

Der er delt vandværk mellem 3 andre ejendomme. Der skal etableres en ændret afløbsløsning. Der er en fantastisk natur med en naturlig afgrænsning på ca. 2 ha., med en have med store veletablerede træer, grønt græsareal / mark, samt et vandhul / sø, der bidrager til et idyllisk udtryk. Vedlagte matrikelkort er et eksempel på matriklens grænser, men der er mulighed for at være medbestemmende til matriklens linjer, da den endnu ikke er endeligt udstykket.

  • Sagsnummer 5101864
  • Type Landbrugsejendom
  • Byggeår/Ombygget 1835/1990
  • Boligareal 205 m2
  • Hektar 2,53
  • Værelser 8
  • Stuer 1
  • Energimærke G