Kontakt os

  • Kort

Marienborgvej 1, 9510 Arden

Ejendommen Tvidemosegård er en tidligere malkekvægsejendom, der i dag drives med lidt kødkvæghold og planteavl. Ejendommen er beliggende sydøst for Arden.

Jorden: Ejendommens samlede areal udgør 71,2034 ha, heraf er 52,29 ha ager, 7,57 ha vedvarende græs med støtte, derudover er der 2 store mose/sø-områder. Resten er bygningsparcel, skel m.m.

Driftsbygninger: Ejendommens driftsbygninger er for den ældre dels vedkommende opført i pudsede hvidkalkede vægge. De nyere bygninger er med stålpladesider med rød trempel. Alle tage er af eternit. De består af følgende:

Maskinhus: Huset litra J er opført i 2000 og er på 625 m2. Det er opført i stålbuer med støbt bund og stor aluport i enden. Huset bruges til maskiner og lidt halmoplæg.

Silohus/løsdrift: Bygningen litra F er opført i 1970 og på 629 m2. Det er indrettet med plansilo i midten. Den ene side med plads til foder/halm opbevaring. I siden mod kostalden er der dybstrøelsesafdeling med adgang til det fri.

Mellemgang: Mellemgangen litra F er opført i 2004 og på 180 m2. Her står der fodersiloer m.m.

Kostald: Kostalden litra C er opført i 1964 og på 886 m2. Den er indrettet med sænket gulv til dybstrøelse og støbt ædeplads. Der er fangegitter, port i side og gavl. Der er drikkekar med varme.

Tidligere svinestald: Stalden litra D er opført i 1966 og på 353 m2. Den er indrettet på samme måde som kostalden. Her er der ligeledes drikkekar med varme.

Maskinhus: Maskinhuset litra B er opført i 2008 og på 355 m2. Her er der støbt bund og stor aluport i enden.

Møddingsplads: Litra H er møddingsplads.

Gyllebeholder: Gyllebeholder på 1.270 m3 som er taget ud af drift.

Stuehus: Stor flot præsentabel gulstens bolig med sort glaseret tegltag. Er opført i 1972 og ombygget i 2005, med et registreret boligareal på 376 m2. Dette er dog mindre, da det udelukkende er stuen på 1. sal, der er lavet midt for. Begge ender er forberedt og der ligger en del materiale hertil. Boligen er indrettet som følgende:

Hall, køkken alrum, stor vinkelstue med udgang, soveværelse med faste skabe, stort badeværelse med kar og bruser, kontor, stort værelse (har været 2), baggang, badeværelse med bruser, viktualierum med oliefyr, vaskemaskine, tørretumbler og vask, og 2 mindre værelser. 1. sal: stor stue midt for med flot udsigt mod nord og syd samt 2 store rum forberedt til udnyttelse. Endvidere er der stor flot velanlagt have foran boligen.

Konklusion: Flot velholdt ejendom med gode udnyttelses muligheder for dyrehold, lager m.m. Maskinparken er passende til driften og lille limousine kødkvægsbesætning. Yderst flot stor præsentabel bolig. God jagt.

  • Sagsnummer 100-0664
  • Type Planteavlsbrug/agerbrug
  • Byggeår 1972
  • Boligareal 376 m2
  • Hektar 71,76
  • Værelser 12
  • Energimærke C
  • Finansiering
  • Pris 11.500.000
  • Ejerudgift 3.325
Hans W. Henriksen Direktør, agrarøkonom og ansvarlig ejendomsmægler, MDE Tlf. 9624 2443 / Mobil 3089 0508 / E-mail hwh@landbogruppen.dk Jeg har arbejdet som ejendomsmægler siden 1995. Jeg er oprindeligt uddannet agrarøkonom og er selvstændig landmand. Som ejendomsmægler har jeg været med til at få mange landbrugshandler til at gå op i en højere enhed. Du vil som kunde møde mig indenfor køb og salg af alle typer af landbrugsejendomme i Nordjylland. Jeg har desuden gode kontakter til Sverige. Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig godt videre i din søgen efter den rigtige landbrugsejendom.

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter



Julemanden