Kontakt os

Kvægejendom med 160 årskøer og 124 ha

  • Plantegninger
  • Kort
  • Video

Snittrupvej 41, 6830 Nørre Nebel

Snittrup Østergård er en veldrevet kvæggård, der udbydes i fuld drift med 160 årskøer og et jordtilliggende på 124 ha, beliggende i den nordlige del af Varde kommune.

Stuehuset er opført i 1925, men er løbende vedligeholdt og moderniseret, så det i dag fremtræder som en nutidig bolig på 280 m2, hvoraf de 95 m2 er på 1. salen. Baggang + badeværelse er fra 2004, tag er fra 2006 og køkken og stue er fra 2008. 1. salen indeholder 3 mindre værelser, 1 stort værelse og et stort loftrum.

Driftsbygningerne består af bygning på 247 m2 fra 2001 som indeholder fyrrum samt lade med værksted. Et maskinhus på 156 m2 fra 1969 med nyere tag. Løsdriftsstald fra 1995/1998 på 2.068 m2, indeholdende 174 senge til køer, 120 senge til kvier og 2 kælvningsbokse. 2 x 7 SAC sildebens malkestald og malkerum med 10.000 L køletank. Forlængelse af stalden fra 2000/2006 som dels er foderlade og dels rummer 6 båse med kalve på dybstrøelse med plads til 6 kalve i hver, samt en del ældre enkeltbokse. Køresiloanlæg med 4 køresiloer (ca.10x40m) og 2 gylletanke på 820 og 2.436 m3.

På modsatte side af vejen ligger bygningerne fra Snittrupvej 40 som er lagt ind under denne ejendom. Bygningerne består af ældre stald på 370 m2 fra 1954 og en ladebygning fra 1984 på 335 m2, som stadig kan benyttes som maskinhus.

Aftægtshuset Snittrupvej 21, ligger lige ved hovedejendommens gårdsplads og er udlejet.

Jordtilliggende ligger forholdsvist fint samlet, men med en del lavere arealer der er bedst egnet til græs-produktion. Der er således ca. 96 ha ager under plov, ca. 15,8 ha græsjord og så ca. 12,5 ha bygningsparcel, skov, læhegn, vej mv.

Besætning, beholdninger og passende maskinpark medfølger.

En veldreven kvæggård – hvor der er god harmoni imellem dyrehold og jordtilliggende.

  • Sagsnummer 500-1542
  • Type Kvægbrug
  • Byggeår/Ombygget 1924/1975
  • Boligareal 255 m2
  • Hektar 124,49
  • Værelser 6
  • Energimærke F
  • Finansiering
  • Pris 20.500.000
  • Ejerudgift 7.653
Allan Elsted Hansen Ansvarlig ejendomsmægler MDE, Cand Agro Tlf. 76602134 / Mobil 25579851 / E-mail aeh@landbogruppen.dk Jeg har været med siden starten hos LandboGruppen i 2008. I 2010 gennemførte jeg mægleruddannelsen og har siden 1996 arbejdet med salg af ejendomme (primært landbrug) i det Sydvestjyske. Du vil derfor som kunde møde mig indenfor køb og salg af landbrugsejendomme. Med min solide landbrugsfaglige baggrund er din handel ved mig en garanti for stor faglig viden. Jeg sætter endvidere en ære i at have tilfredse kunder, der bliver hjulpet hele vejen i enhver handel.

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter