Kontakt os

Sofusminde Lystejendom midt i naturen.

  • Plantegninger
  • Kort

Hobrovej 35, Vammen, 8830 Tjele

Sofusminde Dejlig landejendom beliggende ved Vammen by, mellem Viborg og Hobro. Ejendommen har et passende harmonisk bygningssæt med sydvendt stuehus og dejlig lukket have. Her er et stort jordtilliggende med rigtig mange anvendelsesmuligheder som juletræer, skov, afgræsning til heste, får, køer eller lign, Det kan også være mulighed for frugt avl eller jordbær avl. eller evt. udlejning af jord. Mulighederne er mange også til pladskrævende hobby som f. eks jagt, eller bare masser af god plads til børnefamilien. Ejendommen ligger midt i grønne naturskønne og fredelige omgivelser med muligheder og mange naturoplevelser.

1,5 plans rødstens stuehus med cementstens tag og vinduer af træ, er indrettet med Entré spisekøkken toilet, et stort værelse og stue med brændeovn og udgang til sydvendt terrasse med belægningssten. Gang med trappeadgang til 1. sal der indeholder repos badeværelse med brus og 2 gode værelser med store Velux vinduer og godt lys indfald.

Udhusene er yderst velholdte og anvendelige – alle med nyere tag. Udbygningerne danner sammen med stuehuset en skøn lukket gårdsplads med pigsten. I udhusene er der god plads til dine hobbyer – i dag benyttes udhusene til værksted, garage, samt fryserum og i midter længen har tidl. været planteudsalg, men skøn som festsal. Det er ideelt at indrette laden med hestebokse, ligesom hestene kan gå direkte til mark eller måske ridebane, der kan etableres bag bygningen.
En del af jorden er idag tilplantet med Normans gran og juletræer til salg og til klippegrønt. Der er vandingsmulighed med hydranter på juletræsarealerne. Jorden der hovedsagelig ligger ved bygningerne, er kombineret med et plant areal og regulære marker mod syd og med kuperet arealer med skov og græsarealer, natur og en fantastisk udsigt over området mod nord, ned mod Skals Ådal og Hærup sø. Her kan du nyde livet en stille stund på bænken og notere rådyrene. – der er mange gode ridemuligheder i skoven og på vandrestierne i dette skønne område, ligesom der kun er kort afstand til Vammen by – 1 km – landsby med friskole, indkøb, sports og fritidsaktiviteter. Nemt er du videre til Hobro, hvor du også kan komme på motorvejen, eller Viborg.

  • Sagsnummer 2062075
  • Type Landbrugsejendom
  • Byggeår/Ombygget 1900/1986
  • Boligareal 129 m2
  • Hektar 12,80
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Energimærke G
  • Finansiering
  • Pris 2.790.000
  • Ejerudgift 1.932
Erik Dalsgaard Andersen Ejendomsmægler, MDE Mobil 23844028 / E-mail eda@landbogruppen.dk Jeg har siden 2015 været en del af mægler-teamet hos ejendomsmæglerfirmaet LandboGruppen Midtøst. Gennem de seneste 12 år har jeg arbejdet som ejendomsmægler og de seneste 3 år med landbrugsejendomme. Jeg beskæftiger mig primært med salg og vurdering af landbrugsejendomme og nedlagt landbrug. Det er en stor beslutning at købe eller sælge sin ejendom og jeg ved, hvor vigtigt det er at lytte. Jeg udfører jeg mit arbejde som ejendomsmægler med indsigt og forståelse, så både køber og sælger får en god oplevelse. Kompetencer og personligt samarbejde med god rådgivning sættes højt i mit daglige arbejde

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter