Veldrevet kvægejendom v/Sindal

Rammelhøjvej 104, Sindal, 9870 Sindal

Ejendommen "Rødkjærgård" er en særdeles veldrevet kvægejendom med nogle gode produktionsfaciliteter og gode opbevaringsforhold til ensilage. Kvier er ude i pasningsaftale hos nabo, som passer dem fuldt ud. Ejendommen består af hovedejendommen, en lille naboejendom samt 2 bygningsløse. Der er gode udvidelsesmuligheder i området. Over alt er der gode faste køreveje.
 
Ejendommens samlede areal udgør 114,6195 ha. Heraf er 98,34 ha ager, 2,6 ha permanent græs og resten er bygningsparcel, skel m.v. Se arealkort i salgsopstilling.
 
Ejendommens driftsbygninger er for hovedpartens vedkommende opført i elementer og alle tage er af eternit. På foderladen er der lagt nyt tag for ca. 10 år siden. Der er nye madrasser overalt, hvor der er sengebåse. Driftsbygningerne er alle velholdte og består af følgende:
 
Kalvestald: Kalvestald litra 2 er opført i 1966 og på 331 m2. Den er indrettet med 20 enkeltbokse til sødmælkskalve og 2 store fællesbokse med dybstrøelse, her er der plads til 10-12 kalve i hver. Desuden er der gammelt malkerum, som bruges til kalvekøkken og med isbank og varmepumpe.
 
Lade: Lade litra 7 er opført i 1992/2009 og på 585 m2. Den er indrettet med separat afdeling med 12 sengebåse, 2 sygebokse, stationær Cormall fuldfoder blander på 30 m3, som er nyrenoveret. I anden separat afdeling er der lavet plads til 4 DeLaval malkerobotter. Udenfor står der en 20.000 l silo mælketank. Ovenpå er der kontor/kantine, rum med vaccumpumpe samt inspektionsgang hen over køerne i løsdriftsstalden.
 
Løsdriftstald:Stalden litra 10 er på 1.544 m2 og opført i 2000. Den er indrettet med 228 sengebåse og åben i kip, og med gardiner i siden. Gulvet er rillet spalter samt gummi. Foderbord udfodres fra bånd, der kommer fra foderblander.Ovenover køerne er der inspektionsgangbro. Udenfor står der 20 kalve hytter.
 
Goldkostald: Stalden litra 11 er på 1.176 m2 og opført i 2002 og indrettet til kreaturer i 2006. Stalden er åben i kip og sider. Den er indrettet med 55 sengebåse med spalter bag og 2 store kælvebokse. I siden af stalden er der lavet halvtag med 24 sengebåse samt 5 store fællesbokse med dybstrøelse. Her er der plads til 15 kalve i hver. I enden af stalden er der maskinhus.
 
Garage: Garage litra 12 er på 42 m2 og opført i 1966.
 
Gylletanke: 2 tanke på henholdsvis 1.530 m3 og 3.000 m3. Begge er synet i 2016.
 
Ensilageplads: Stor ensilageplads på ca. 13.000 m3 med asfalt. Det er en stor plads uden elementer.
 
Stuehus: Stuehuset er opført i 1963/1972 og renoveret senere. Ifølge BBR er der et boligareal på 197 m2. Det er en yderst pæn og velindrettet bolig. Er indrettet som følgende:
 
Gang, stort køkken alrum, stue, badeværelse med bruser og sauna, 2 værelser, kontor og spisestue.
 
Ejendom 2: Denne er en gammel ejendom, hvor det kun er laden, der er anvendelig. Denne bruges til halmoplag. Resten er nedrivningsmodent. Stuehus vil kræve gennemgribende renovering.
 
Konklusion:En veldrevet kvægejendom med 4 malkerobotter. Gode velholdte produktionsfaciliteter og gode kørselsveje. Maskinparken er passende til den daglige drift og lidt markarbejde. Pæn velholdt restaureret bolig.

Kontakt os

Hans W. Henriksen

Hans W. Henriksen

Direktør, agrarøkonom og ejendomsmægler, MDE

Mobil: 3089 0508 Telefon: 9624 2443 / E-mail: hwh@landbogruppen.dk

Jeg har arbejdet som ejendomsmægler siden 1995. Jeg er oprindeligt uddannet agrarøkonom og er selvstændig landmand. Som ejendomsmægler har jeg været med til at få mange landbrugshandler til at gå op i en højere enhed. Du vil som kunde møde mig indenfor køb og salg af alle typer af landbrugsejendomme i Nordjylland. Jeg har desuden gode kontakter til Sverige.Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig godt videre i din søgen efter den rigtige landbrugsejendom.

Ansvarlig mægler: Hans W. Henriksen

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning