Fjembevej 13, 9300 Sæby, Hørby

9300 Sæby

Ejendommen ’’Lille Fjembe’’ er en yderst veldrevet kvægejendom med et godt produktionsapparat. Gode driftsbygninger og velpasset Jersey besætning. Passende maskinpark. Yderst flot restaureret bolig.
 
Jorden: Ejendommes matrikulære areal udgør 162,1966 ha heraf er 124,7971 ha. ager, heraf er 3,64 ha udpeget §3, men sælger er i gang med afregistrering af dette. 3,59 ha. er permanentgræs, 16,27 ha er §3 og  resten er bygningsparcel mm. Jorden er af god kvalitet og gode store parceller. Alt jorden er beliggende nær ejendommen. Se arealrids i salgsopstillingen.
 
Driftsbygninger: Ejendommens driftsbygninger er for den ældre dels vedkomne opført i hvidkalkede vægge med rød trempel og stålpladetag. De nyere bygninger er med elementsider og med eternittag. Alle bygninger er yderst velholdte. De består af følgende:
 
Kalvestald: Kalvestald litra 2 er opført i 1934/75 med et registeret areal på 225 kvm. Den er indrettet med kalvekøkken, 20 enkelt boxe samt 5 fælles boxe med 8 kalve i hver. Her er der dybstrøelse.
 
Garage/depot: Bygningen litra 3 er opført i 1931/76 med et registeret areal på 160 kvm. Bygningen er med dobbelt garage samt stort oplagsrum.
 
Maskinhus/værksted: Bygningen litra 4 er opført i 1962/77 og har et registeret areal på 300 kvm. Det er indrettet med separat rum med stokerfyr og varme i hvor de ansattes tøj mv. hænger. Derudover er der stort værksted samt plads til lidt maskiner.
 
Lade: Laden litra 5 er opført i 1931 og isat stålbuer. Den har et registeret areal på 400 kvm. Den er indrettet til oplag af halm samt 5 store dybstrøelsesboxe med plads til 9 kalve i hver.
 
Løsdriftsstald: Stalden litra 6 er opført i 1980 og med et registeret areal på 1.305 kvm. Stalden er indrettet med 168 sengebåse med halm. I 2034 skal antallet reduceres til 154 pladser ifølge kravene pt. I enden mod nord er der 2 x 12 SAC malkestald med fast gulv. Der er 2 mælketanke på henholdsvis 12.000 l. og 3.000 l. Derudover er der 3.000 l. vandtank til køling af mælken. Vandet bruges til vask af malkestald samt fyldning af marksprøjte. Stalden er en 2 rækket stald åben i sider og kip. I stalden er der en Lely skraberobot. Gulvet er rillet.
 
Kviestald: Stalden litra 7 er opført i 1993 og med et registeret areal på 247 kvm. Den er indrettet med 55 sengebåse til kvier/goldkøer.
 
Foderlade: Stor foderlade litra 8 er opført i 2001 og med et registeret areal på 1.014 kvm. Den er med porte i siden og bruges til oplag, blandeplads m.m. Ungdyrstald: Stalden litra 9 er opført i 2001/2014 og med et registeret areal på 1.625 kvm. Stalden er med fodergang i midten, åben i sider og kip. Den er opdelt i 2 sektioner. Den sydlige del er indrettet med 100 sengebåse til kvier, her er der ligeledes adgang til foderbordet fra kreaturerne fra litra 7. Det andet afsnit mod nord er indrettet med 49 sengebåse til opstarter hold og med lille malkestald i enden. Den anden side af huset er indrettet med 15 sengebåse til goldkøer, kælvebox til 6 køer samt 2 sygeboxe. Der er drivgang mellem de 2 stalde.
 
Gyllebeholdere: 2 stk. gyllebeholdere som begge er med telt, den ene er på 4.000 kbm. som er hjemme og den anden på 2.000 kbm. ligger i marken op ad et gammelt bygningssæt.
 
Ældre bygningssæt: Et ældre bygningssæt beliggende på Hjørringvej 185 og bruges til lager, der er ingen bolig på adressen.
 
Bolig: Stuehuset er ifølge BBR opført i 1931/75. Denne er dog fuldstændig restaureret inden for de seneste år og fremstår som en helt ny bolig. Der er gulvvarme overalt. Der er et registeret boligareal på 250 kvm. Er indrettet som følgende: Baggang med faste skabe og opgang til 1 sal, viktualierum, kontor/værelse med faste skabe, badeværelse med bruser, køkken alrum, kontor, stue, spisestue, forgang og soveværelse med faste skabe.
 
1 sal: Her er der åbent til kip og den er indrettet med 2 store værelser med faste skabe, mindre værelse, badeværelse med bruser og soveværelse med faste skabe. En meget flot bolig
 
Besætning: Flot velplejet Jersey besætning med 250 køer og opdræt. Ydelsen på 10.040 kg EKM de sidste 12 mdr.
 
Maskiner: Pæn velholdt maskinpark passende til den daglige drift samt med lidt markmaskiner.
 
Konklusion: En yderst veldrevet kvægejendom med et godt vedligeholdt bygningssæt. God velplejet Jersey besætning. God maskinpark. Rigtig flot bolig.

Kontakt mægler

Hans W. Henriksen

Hans W. Henriksen

Direktør, agrarøkonom og ejendomsmægler, MDE

Jeg har arbejdet som ejendomsmægler siden 1995. Jeg er oprindeligt uddannet agrarøkonom og er selvstændig landmand. Som ejendomsmægler har jeg været med til at få mange landbrugshandler til at gå op i en højere enhed. Du vil som kunde møde mig indenfor køb og salg af alle typer af landbrugsejendomme i Nordjylland. Jeg har desuden gode kontakter til Sverige.Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig godt videre i din søgen efter den rigtige landbrugsejendom.

M: 3089 0508 T: 9624 2443 E: hwh@landbogruppen.dk

Ansvarlig mægler: Hans W. Henriksen

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning