Krogen 11, Drengsted

6780 Skærbæk

Velholdt kvæggård.

 
Virksomheden omfatter hovedejendommen Krogen 11 på  118,6704 ha samt bygningsløs landbrugsejendom på 59,6410 ha. Samlet matrikulært areal udgør således 178,3114 ha, hvoraf EU arealet udgør ca. 171,6 ha. 
Markvandingstilladelse på i alt 100.000 m3 med udløb i hhv. 2025 & 2030.
Besætningen består aktuelt af 182 køer og tilhørende opdræt. Ydelse iflg. mælkeproduktionsopgørelse af 23.06.2022 på 12.008 kg. EKM mælk pr. årsko ( leveret ).
 
Der foreligger miljøtilladelse af 20 december 2019 med et samlet produktionsareal på 1809 m2.
 
Bygningssættet består af følgende:
Særdeles velholdt.2 plans rødstensstuehus med nyt tag fra ca. 1997, som indeholder følgende: Rummelig forstue med trappe til 1.sal. 2 dejlig lyse stuer, hvorfra der er udgang til rummelig havestue mod syd. Stort soveværelse, bryggers fra 2006, hvor oliefyret er installeret. Fra bryggerset er der via mellemgang med disponible rum direkte adgang til garage. Flot badeværelse fra 2006, kontor, rummeligt spisekøkken der er moderniseret i 2008. 
1. sal indeholder separat lejlighed på 100 m2 med eget køkken og bad der anvendes som medarbejderbolig. Alt i alt et rummeligt og velholdt stuehus med et flot og velplejet haveanlæg. 
 
Mod vest er stuehuset via garagen sammenbygget med ældre kostald, hvor der mod nord er indrettet dybstrøelsesbokse til opdræt. Mod vest er denne sammenbygget med traditionel spaltestald med god bred fodergang samt 13 spaltebokse. Sammenbygget hermed er ladebygning med god benhøjde, denne anvendes til opbevaring af foder, halm mv. Desuden fritliggende maskinhus. 
Øst for det oprindelige bygningssæt er der opført løsdriftsstald i år 2000 med gardiner i siden, som er indrettet med god bred fodergang, hvor der i den østlige side er 2 x 10 SAC malkestald med hæve/sænkegulv, separationsafsnit med 10 sengebåse med fanggitter samt 149 sengebåse i 3 rækker med madrasser samt spaltegulv.Længst mod syd er der stor dybstrøelsesboks. Den vestlige side er indrettet med 2 kælvningsbokse, 24 sengebåse til goldkøer samt ca. 49 sengebåse til opdræt. Desuden tankrum med buffertank og isbank samt værksted, kontor og bad samt heattime anlæg.
Udendørs mælkesilo på 15.000 ltr. I forbindelse med staldanlægget er der 3 stk. 12 x 45 mtr. plansiloer samt støbt forplads.
Ligeledes fritliggende lade fra 2010 på 918 kvm. med støbt bund og god benhøjde.
I en del af denne er der indrettet 3 plansiloer til løsvarer. I alt 3 gylletanke på hhv. 2000, 2058 og 944 m3. 
 
Alt i alt et særdeles velholdt og veldisponeret produktionsanlæg.
 
Besigtigelse alene efter aftale med ejendomsmægleren.

Kontakt mægler

Hans Henrik Christensen

Hans Henrik Christensen

Ejendomsmægler, MDE

Jeg har siden 2012 været en del af LandboGruppen Sønderjysk hvor vi formidler salg af alle typer landbrugsejendomme. Jeg er hovedsageligt beskæftiget med salg og vurdering af produktionslandbrug og planteavlsejendomme.Jeg er uddannet landmand og har arbejdet med praktisk landbrug indtil år 2000, hvor jeg sadlede om og startede som ejendomsmægler. Derudover har jeg i en periode været konsulent ved et finansieringsselskab.Det der driver mig i arbejdet som mægler er interessen for landbrug, og at se mulighederne i en given ejendom, og hermed få en handel til at gå op i en højere enhed.

M: 2053 6447 T: 20536447 E: hhc@landbogruppen.dk

Ansvarlig mægler: Hans Henrik Christensen

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning