Kontakt os

Jagt- og hesteejendom med 18,9 ha mellem Bjerregrav og Skals sælges.

  • Plantegninger
  • Kort

Herredsvejen 47, Skringstrup, 8832 Skals

Holmen et velbeliggende hobbylandbrug mellem Bjerregrav og Skals, med gode muligheder for hestehold og en fantastisk jagt på rådyr, dådyr, fasaner og duer samt et godt træk på ænder. En udpræget jagt- og hesteejendom med 18,9 ha, som er beliggende i et smukt kuperet terræn. Ejendommen har tidligere huset den lokale rideklub og har mange muligheder for hestehold, da der på ejendommen er en ridehal på 20 x 40 m, med tilhørende stald med 10 hestebokse og rytter faciliteter. Udendørs er der en 20 x 40 m ridebane. Ejendommens bolig er opført i 1930, men væsentlig renoveret i 1975, med bl.a. ny tagetage, så boligarealet i dag er på 156 m2 i 2 plan.
Stuehuset indeholder entré med svungen trappe til 1. sal, toilet, bryggers, pænt køkkenalrum samt spise- og dagligstue med udgang til terrasse. 1. salen indeholder badeværelse, repos samt 2 værelser, hver med udgang til altan. Opvarmningen er delvis gulvvarme og ratiatorer samt el-varme.
Udhusbygningerne består af ridestald på 20 x 40 m med tilhørende stald med 10 hestebokse og 2 spilbokse, saddelrum, toilet samt værelse med egen indgang og badeværelse samt lade i forbindelse med stalden, hvor der er plads til hø og halm samt kornsilo og valser. Endvidere forefindes opvarmet værksted med smøregrav etableret i forbindelse med fyrrum med Twin Heat stokerfyr, som kører på flis.
Ejendommens jordtilliggende er en blanding af agerjord i omdrift, eng og skov/plantage, bl.a. med gode jagtmuligheder. Arealerne fordeler sig med 9,5 ha jord i omdrift, 2 ha permamentgræs og samt 6 ha skov og plantage, etableret på omdriftsjord, medens resten er bygningsparcel m.m. Der medfølger EU-betalingsrettigheder til de dyrkbare arealer.
Stort maskinhus og carport til 2 køretøjer.
Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser og udover de indendørs hestefaciliteter, forefindes en udendørs ridebane på 20 x 40 m.
Absolut en ejendom som skal ses, her er mange muligheder for familien der vil på landet for at nyde naturen, uanset om det er på hesteryg eller med geværet over skulderen.
Her er virkelig rum for den hesteglade familie. Ring og aftalt tid til en besigtigelse.

  • Sagsnummer 21081
  • Type Deltidslandbrug
  • Byggeår/Ombygget 1930/1975
  • Boligareal 156 m2
  • Hektar 18,88
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Energimærke E
  • Finansiering
  • Pris 3.495.000
  • Ejerudgift 1.701
Alex Holst Christensen Ansvarlig Ejendomsmægler MDE Tlf. 87282557 / Mobil 24976302 / E-mail ahc@landbogruppen.dk Jeg er daglig leder af LandboGruppen Midtøst, hvor jeg har været ansat siden 2012. Forinden har jeg været ansat i landboorganisationerne i Himmerland og Østjylland i 20 år, hvor jeg har arbejdet med rådgivning i forbindelse med køb og salg af landbrug. Du vil primært møde mig på produktionsejendommene, hvor jeg både arbejder med kvæg og svineejendomme. Det er helt naturlig for mig, idet jeg både har passet køer og svin - jeg er i tiderens morgen desuden selv opvokset på et svinebrug.