Kontakt os

  • Plantegninger
  • Kort

Steppingvej 80, 6100 Haderslev

Hermed udbydes spændende landbrugsejendom på 48,41 ha. til salg.

Ejendommen er centralt beliggende ca. 7 km nordvest for Haderslev, med kun 1,5 km til motorvejsafkørsel Haderslev Nord.

Ejendommen fremtræder med charmerende pudset stuehus med pålagt cementstenstag.
Boligen er indrettet med præsentabel hall med flot terrazzogulv, 3 dejlige lyse stuer, samt stort rummeligt spisekøkken med nyere lyse elementer, mellemgang, 2 badeværelser, hvor det ene er med kar og det andet med bruseniche. Endvidere stort bryggers.

Fra hallen fører flot bred trappe til 1.salen, der er indrettet med 2 gode gavlværelser mod syd, stor stue, hvor der fra kvisten er flot kig til haven, godt børneværelse samt stort soveværelse. Endvidere moderniseret badeværelse med bruseniche.

Ejendommens oprindelige driftsbygninger, der sammen med stuehuset danner en 3 længet gård, består af ældre svinestald mod nord, samt slagtesvinestald med forskudt etage niveau mod øst. Der er i alt 34 stier med plads til 10 slagtesvin i hver.

Nord for de oprindelige driftsbygninger er der fritliggende maskinhus, hvor der er indrettet fyrrum med træpillefyr samt hobbyrum.

Dejlig vestvendt have med store træer og flot beplantning, som giver et godt helhedsindtryk.

Af ejendommens samlede matrikulære areal på 48,41 ha. udgør skoven ca. 7,2 ha. endvidere er der 37,76 ha., der er bortforpagtet.

Her er ejendommen med en utrolig naturskøn beliggenhed tæt på Haderslev og med gode tilkørselsforhold til motorvej E45. Se mere på www.landbogruppen.dk.


  • Sagsnummer 900-0100
  • Type Planteavlsbrug/agerbrug,
    Deltidslandbrug,
    Nedlagtlandbrug,
    Svinebrug,
    Skovbrug,
    Lystejendom,
    Øvrige,
    Villa,
    1fam.
  • Byggeår 1933
  • Boligareal 239 m2
  • Hektar 48,41
  • Værelser 8
  • Energimærke G
  • Finansiering
  • Pris 8.500.000
  • Ejerudgift 3.818
Hans Henrik Christensen Ansvarlig ejendomsmægler MDE Tlf. 73202310 / Mobil 20536447 / E-mail hhc@landbogruppen.dk Jeg har været en del af LandboGruppen Sønderjysk siden 2012. Her formidler vi salg af alle typer landbrugsejendomme. Jeg er hovedsageligt beskæftiget med salg og vurdering af produktionslandbrug. Jeg er uddannet landmand og har arbejdet med praktisk landbrug indtil år 2000, hvor jeg sadlede om og startede som ejendomsmægler. Derudover har jeg i en periode været konsulent ved et finansieringsselskab. Det der driver mig i arbejdet som mægler er interessen for landbrug, at se mulighederne i en given ejendom og at få en handel til at gå op i en højere enhed.
Jeg vil gerne se ejendommen