Kontakt os

Mulighed for produktion af slagtesvin og planteavl

  • Kort

Burskovvej 51, 9870 Sindal

Ejendommen Øster Burskov er beliggende i naturskønne omgivelser. Den drives med slagtesvin og planteavl. På ejendommen er der særdeles god jagt – både på fuglevildt men også på de 3 klovbærende vildtarter.

Ejendommens samlede areal udgør 75,3299 ha, heraf er 63,58 ha ager, 25,56 ha permanent græs, 1,4 ha er bygningsparcel incl. have, gårdsplads m.m. og resten er naturarealer, så som skov, eng, sø m.m. Se vedhæftede arealrids i salgsopstillingen.

Ejendommens driftsbygninger er, for den ældre dels vedkommende, opført i pudsede hvidkalkede vægge, nyere slagtesvinestald i søstenselementer og maskinhus/kornlade med stålpladesider. Tagene er af eternit og pandeplader. De består af følgende:

Kornlager/maskinhus: Bygningen, litra K, er på 520 m2 og indrettet med planlager til 5-6000 tdr. korn. Der er grav og elevator til kornet. Derudover er der plads til en del maskiner.

Lade: Bygningen, litra H, er indrettet med lade, udlevering og foderrum med diverse siloer. Udenfor står der 1 stk. 24 T silo og 1 stk. 6 T glasfibersilo.

Udleveringsrum: Bygningen, litra G, bruges til udlevering.

Slagtesvinestald: Stalden, litra E, er opdelt i 2 afsnit med 200 stipladser i hver. Der er 1/3 spalter og resten som fast gulv. Der er betoninventar og foderanlæg.

Slagtesvinestald: Stalden, litra I, er indrettet med 500 stiplader. Der er 1/3 spalter og resten som fast gulv. Der er betoninventar og foderanlæg.

Lagerrum: Bygningen, litra D, bruges til oplag.

Fasanvoliere: Voliereren, litra N, bruges til fasankyllinger og opdræt.

Boligen er opført i 1898 og senere restaureret. Den er med et registreret boligareal på 249 m2 og indrettet som følgende:
Gang, fyrrum med stokerfyr, stort køkken/alrum, stue, gang og 2 store stuer.
1. sal: 3 værelser og badeværelse.

Velbeliggende ejendom i naturskønne omgivelser. Mulighed for produktion af slagtesvin og planteavl. God jagt på både fuglevildt og de 3 klovbærende vildtarter.
Sælges uden besætning og maskiner.

  • Sagsnummer 100-0446
  • Type Planteavlsbrug/agerbrug,
    Svinebrug
  • Byggeår 1898
  • Boligareal 249 m2
  • Hektar 75,33
  • Værelser 7
  • Stuer 3
  • Energimærke G
  • Dyreenheder 92
  • Finansiering
  • Pris 11.300.000
  • Ejerudgift 4.598
Hans W. Henriksen Ansvarlig ejendomsmægler MDE & Agrarøkonom, Daglig leder Tlf. 9624 2443 / Mobil 3089 0508 / E-mail hwh@landbogruppen.dk Jeg har arbejdet som ejendomsmægler siden 1995. Jeg er oprindeligt uddannet agrarøkonom og er selvstændig landmand. Som ejendomsmægler har jeg været med til at få mange landbrugshandler til at gå op i en højere enhed. Du vil som kunde møde mig indenfor køb og salg af alle typer af landbrugsejendomme i Nordjylland. Jeg har desuden gode kontakter til Sverige. Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig godt videre i din søgen efter den rigtige landbrugsejendom.


Ansvarlig Mægler: Hans W. Henriksen