Kontakt os

  • Plantegninger
  • Kort
  • Video

Dubjergvej 2A, 6340 Kruså

Ejendommen Dubjerggård ligger højt placeret, i et naturskønt område, i det attraktive Kollund, nær Flensborg Fjord, i Sønderjylland.
Dubjerggård er en skovejendom, tilplantet med skovrejsningstilskud i 2012.
Ejendommen ligger ugeneret for enden af en grusvej, i et lettere kuperet terræn. Ejendommens samlede areal er på 65,3473 ha, heraf er de 51,13 ha registreret som fredskov. Størstedelen af arealet er beliggende omkring bygningssættet, hvilket giver en stor herlighedsværdi for boligen.
I 2016 er der søgt støtte efter enkeltbetalingsordningen til 54,15 ha. De resterende arealer er eng, sti og mindre vandhuller mm.

Ejendommens bygningssæt ligger højt placeret i landskabet. Fra stuehuset er der en fremragende udsigt over et større engområde, hvor man i bunden støder på en mindre sø, med tilhørende vandløb. Herefter starter skoven, der er plantet i 2012.
Stuehuset er oprindelig opført i 1889 men løbende renoveret, sidste gang efter en brand i 1999. Huset fremstår malet i hvidt, pålagt rødt tegltag, og isat mahogni vinduer. Huset er indrettet med bryggers med trappeopgang til 1. sal. Fra bryggers er der adgang til badeværelse med brus, kælder samt stort hyggeligt køkken med pejs. Herefter kommer entré, kontor samt mindre fjernssynsstue, spisestue med adgang til sydvendt terrasse, mellemgang, stort soveværelse, samt badeværelse. I hele stue-etagen er der gulvvarme.

1. sal er indrettet med stort repos/opholdsrum, badeværelse samt 6 værelser. Jfr. BBR-ejermeddelelsen er der 374 m² boligareal. Huset opvarmes via jordvarme.

Foruden stuehuset findes mindre aftægtsbolig med et boligareal på 95 m². Huset fremstår totalrenoveret, opvarmning via el-varme og kakkelovn, samt genvækst-anlæg. Huset er ideel som jagthytte eller som gæstebolig.

Skoven er nyplantet i 2012, og er stadig delvis indhegnet. Allerede nu findes et rigt dyre- og vildtliv på ejendommen, bl.a. med en fast bestand af rå- og dåvildt. Med baggrund i nuværende træk af kronvildt på ejendommen, forventes det inden for nærmeste fremtid at være en del af den faste bestand.
Skovens træer er varierende løv- og nåletræer, hvor områder med lærk allerede nu udgør et godt levested for vildtet.

En sjælden naturperle der nu udbydes til salg. Velkommen på Dubjerggård.

Aftale om fremvisning bedes alene aftales med Landbogruppen Syd.

  • Sagsnummer 6012-387
  • Type Skovbrug
  • Byggeår/Ombygget 1889/1998
  • Boligareal 374 m2
  • Hektar 65,35
  • Værelser 10
  • Energimærke C
  • Finansiering
  • Pris 8.900.000
  • Ejerudgift 2.771
Lars Bukhave Salg & Vurdering Tlf. 74365171 / Mobil 41820023 / E-mail lbu@landbogruppen.dk Jeg har været ansat hos LandboGruppen Syd siden midten af 2017. Jeg blev uddannet landmand i 1995, og var derefter selvstændig indtil 2003 med svineproduktion. Ansat 10 år i den finansielle sektor, hvor jeg tog akademi-uddannelse med fokus på erhverv. Har derudover undervist på landbrugsskole og arbejdet som driftsøkonom. Hos LandboGruppen Syd beskæftiger jeg mig primært med salg af kvæg- og planteavlsejendomme og boliglandbrug, men jeg har også kendskab til svineproduktion. Jeg har en stor interesse i, at komme ud og møde forskellige mennesker og deres baggrund og har altid haft en kærlighed til formidling og salg. Jeg lægger stor vægt på at se muligheder i de forskellige situationer, også når det kan være svært. Jeg har det bedst, når jeg møder mennesker, der hvor de er og kan skabe den gode dialog.