Planteavlsejendom syd for Tønder 65 ha.
Dyrhusvej 49, 6270 Tønder
Planteavlsejendom beliggende syd for Tønder, ca. 2 km fra den dansk-tyske grænse.
Matrikulært jordtilligende på i alt 65,17 ha, der ligger samlet omkring bygningsparcellen. Jorden, der primært udgøres af lerjord, er bortforpagtet på en løbende forpagtningsaftale. Af markplanen fremgår 60,37 ha omdriftsareal og 2,66 ha vedvarende græs. Iflg. fællesskema er eu-areal 64,01 ha. Arealerne er delvist drænet.
Ejendommen er oprindelig opført som en 4-længet gård, hvoraf staldbygninger og dele af stuehuset blev beskadiget under stormen i 1999. Der er efterfølgende opført en ny fritliggende dybstrøelsesstald med fanggitter, tidligere anvendt til kødkvæg. Stuehuset er delvist blevet muret op påny bl.a. med sten fra de gamle længer og har fået pålagt nyt tag. I den forbindelse blev garagen/værkstedet en integreret del af stuehuset.
Stuehuset fremstår i dag præsentabelt i gammel stil. Der er indsat plastvinduer i hele stuehuset med et samlet boligareal på 300 kvm., der mod øst er indrettet som følger: Gang med gulvvarme, badeværelse, værelse, tre stuer, køkken. Længen mod vest er indrettet med gang, 3 store værelser, 1 mindre depotrum samt badeværelse med gulvvarme. Herudover et uudnyttet loftsrum. Der er synlige bjælker og god loftshøjde i hele huset.
Ejendommen opvarmes ved oliefyr og brændeovn og er tilsluttet offentlig vand og kloak.
Mod nordvest er ældre svinestald, som anvendes til opbevaring af brænde. Derudover ældre maskinhus opført i stålplader med støbt gulv i en bred bane midt i huset.
36
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme-ejendom
Kontakt os

Mogens Nielsen
Ejendomsmægler MDE
Mobil: 2399 9795 Telefon: 2399 9795 / E-mail: mon@landbogruppen.dkJeg blev ansat ved LandboGruppen Sønderjysk i august 2018, men har været en del af LandboGruppen i Syd siden 2008, kun kort afbrudt af et job i den finansielle sektor. Jeg er uddannet landmand, agrarøkonom og sidenhen ejendomsmægler.Jeg beskæftiger mig primært med produktions- og landbrugsvirksomheder, så det er indenfor disse områder, at du som kunde vil møde mig.Jeg driver selv lidt landbrug og har arbejdet med landbrugsproduktion i over 10 år. Derfor har jeg stor erfaring med salg af landbrug og landbrugsvirksomheder.Det der driver mig i arbejdet som mægler er, at få ting til at lykkes og at gøre en forskel for både sælger og køber.
Ansvarlig mægler: Mogens Nielsen
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
Bestil fremvisning
21
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme ejendom