Kontakt os

Kirstensminde - Juletræsejendom udenfor Brædstrup

  • Plantegninger
  • Kort

Ribevej 2, 8740 Brædstrup

Kirstensminde er beliggende 2 km nord for Brædstrup. En allé danner rammen for indkørslen, og leder vej til ejendommens gårdmiljø. Tilbagetrukket fra Silkeborgvej, deles der indkørsel med 2 naboejendomme. Stuehuset ligger sydvendt med en ditto have. Boligarealet er ifølge BBR 272 kvm. Der er i stueetagen entré med opgang til førstesalen, stue med åben pejs og plankegulv, lyst køkken, baggang og bad/toilet. På førstesalen er der et veldisponeret repos med hems, adskillige værelser samt bad/toilet. Huset fremstår i pæn stand og lyse farver. Man er sluttet på offentlig kloak og får vand fra Brædstrup Vandværk.

De oprindelige tre længer, der omkranser gårdspladsen, er indrettet til fyrrum og garage, Her står et Baxi pillefyr, der forsyner ejendommen med varme. Vinkelret herpå er en ældre vognport, der tjener til opbevaring af havemøbler. I forlængelse af garagen er en tidligere svinestald, der er ryddet for inventar. Den fremstår meget anvendelig med en fornuftig loftshøjde. Herfra er der indgang til den tidligere foderlade, hvor den oprindelige kornopbevaring er intakt. Længst mod øst er en endnu en stald ryddet for inventar. Her er gode muligheder for indretning til hobbyrum, lager eller lignende. Ind mod gården er to hestebokse, som ikke længere er i brug.

Langs med alleen er en selvståndig bygning indrettet til festsal. Hyggeligt indrettet med hævet gulv i træ, brændeovn og et isoleret træloft. Meget anvendeligt lokale med adskillige muligheder.

Mod nord er der opført et maskinhus i metalplader med fast bund. Her er plads til ejendommens maskiner og med god adgang til markarealerne. Der er anlagt gode transportveje til juletræsstykket ved driftsbygningerne. Udenfor maskinhuset er der læsseplads, der bruges i sæsonen.

Længst mod vest er en tidligere grisestald sammenbygget med det eksisterende bygningssæt. Her er der i enden indrettet værkstedsfaciliteter, med plads til mindre maskiner. Resten er ryddet for inventar og bruges til opbevaring af træpiller og lignende. Hallen fremstår meget anvendelig med en nyere ledport i den vestvendte gavl.

Jorden

Der er matrikulært 46,4034 ha. til de to ejendomme, hvoraf ca. 40 ha. er i omdrift. Boniteten er primært lerblandet sandjord. Ejendommens jord ligger samlet, hvilket giver mange dyrkningsmæssige muligheder. Der er ifølge ejer en beholdning på 100.000 juletræer i omdrift. Man har selv sørget for afsætning af træerne til kunder i ind- og udland.

 

  • Sagsnummer 1011874
  • Type Skovbrug
  • Byggeår/Ombygget 1976/2004
  • Boligareal 272 m2
  • Hektar 44,86
  • Værelser 6
  • Stuer 1
  • Energimærke D
  • Finansiering
  • Pris 11.900.000
  • Ejerudgift 4.370
Alex Holst Christensen Ansvarlig Ejendomsmægler MDE Tlf. 87282557 / Mobil 24976302 / E-mail ahc@landbogruppen.dk Jeg er daglig leder af LandboGruppen Midtøst, hvor jeg har været ansat siden 2012. Forinden har jeg været ansat i landboorganisationerne i Himmerland og Østjylland i 20 år, hvor jeg har arbejdet med rådgivning i forbindelse med køb og salg af landbrug. Du vil primært møde mig på produktionsejendommene, hvor jeg både arbejder med kvæg og svineejendomme. Det er helt naturlig for mig, idet jeg både har passet køer og svin - jeg er i tiderens morgen desuden selv opvokset på et svinebrug.
Jeg vil gerne se ejendommen