Grøn trepart sender jordpriserne opad og trækker nye købere til
Store dele af Danmarks landbrugsareal skal omlægges til natur. Det øger interessen for jord fra nye aktører som Staten og store virksomheder og gør salgsprocessen mere kompleks.
Vi er klar til at yde vejledning omkring salg af dit landbrug og har mæglere med et stort netværk og indgående branchekendskab.
15 procent af Danmarks areal skal omlægges til natur, ifølge den grønne trepart, og det kan mærkes på jordpriserne.
De er i stigning og har været det et stykke tid – dels fordi jordbrugets aktive masse skal være mindre, dels fordi trepartens melding har tiltrukket andre aktører med interesse for køb af landbrugsjord.
Store arealer bliver købt af bl.a. myndigheder med behov for at opnå fastsatte klimamål, og kapitalstærke virksomheder, der ønsker at klimakompensere ved at omlægge til skov og natur.
Der er p.t. store eksisterende virksomheder som køber små og større landbrug og sælger vil gerne tage stikket hjem.
Trepartsaftalen har desuden fået Staten på banen som opkøber af store områder med landbrugsarealer, der skal udlægges til skov eller andre former for natur.
Endvidere er en del jord de seneste år blevet lagt om til solcelleparker, lige som der bliver lagt beslag på landbrugsarealer til vindmølleparker, biogasanlæg, byudvikling og anlæg af
nye veje. Stigninger skyldes også gode afregningspriser, forsyningssikkerhed for kvæg og grise, mange handler er eksisterende landmænd/virksomheder.
Grund til optimisme
Det hele er med til at skubbe priserne for jord opad. På grund af den hurtige vækst kan det være svært at fastsætte en hektarpris, men for tiden ligger prisen mellem 180.000 og 250.000
pr. ha agerjord. Hektarprisen afhænger naturligt af bl.a. geografi, arrondering og bonitet på den konkrete ejendom.
Selv om man måske som landmand og virksomhedsejer har sine betænkeligheder ved den grønne trepart, er der også grund til optimisme, hvis man går i salgstanker.
- Efterspørgslen efter landbrugsjord er enorm, og vi oplever ofte, at landmænd bliver kontaktet direkte af offentlige myndigheder med interesse for køb af jord, som ligger godt i forhold
til den grønne omstilling. Modsat traditionelle købere ser offentlige myndigheder ikke på afkast, og hvad man kan tjene pr. hektar, men går efter at købe jorden og trække den ud af produktion,
fortæller Jens Ravn.
Det er med til at gøre salg af jord ekstra kompleks og øger vigtigheden af at have ens egen rådgiver ved sin side i processen.
- Derfor kan man næsten ikke komme for tidligt i gang med at forberede sig på et salg og lave en plan for, hvad der skal ske med ens virksomhed. Mægleren kan vurdere værdien af virksomheden,
anbefale, hvad der bør optimeres, før ejendommen udbydes til salg, uddyber Mogens Nielsen.
Har fingeren på pulsen
Hans W. Henriksen fortæller desuden at LandboGruppen er en del af et stort, landsdækkende netværk og får derfor ofte tidligt fingerpeg om, hvor og hvornår der kan opstå gode vilkår for den enkelte landmand i området. Desuden kan vi ved hjælp af vores store landsdækkende køberkartotek og lokal kendskab lynhurtigt matche ejendommen og se hvad der er af konkrete købere i netop dét område, fortæller Hans W. Henriksen.
Kontakt os derfor altid direkte for at få sparring omkring din ejendomsværdi og hvor mange potentielle købere vi har til netop din ejendom.
Stor variation
Nogle sælgere foretrækker at sælge ejendommen diskret, mens andre vil have salget i fuldt offentligt salg – med fokus på bredden med annoncer, sociale og digitale medier.
Alt efter situationen, man står i, er der fordele ved såvel det stille salg som det offentlige salg. Ikke to kunder er ens - og derfor er individuel rådgivning og sparring afgørende for et godt salg, afslutter Jørn Lauritsen.