Bøgvadvej 33

6040 Egtved

Velkommen til "Bøgvadgaard" - en natur- & hesteejendom udover det sædvanlige!

Kun få minutter udenfor Egtved by og lige i hjertet af Egtved Ådal ligger denne sjældent udbudte naturskønne ejendom.

Ejendommens hovedhus er et indbydende og markant stuehus i herskabelig stil, oprindeligt fra 1876, som er ombygget og løbende moderniseret, senest med en total renovering fra 1993 og frem til ca. 2010. Stuehuset fremstår i dag i en moderne og funktionel stand med bl.a. gulvvarme i hele stueplan, udskiftede vinduer og Genvex. Facaden er hvidpudset, og taget er røde tegl fra 1997.

Stuehuset rummer hele syv værelser, to badeværelser, et stort og åbent køkken-alrum med spiseplads, samt to sammenhængende stuer. På 1. salen er der indrettet et super anvendeligt erhvervsareal med kontorpladser, mødefaciliteter og tekøkken – perfekt til hjemmearbejde, mindre virksomhed, hobbyrum m.v., og derudover to værelser og et disponibelt rum.

Udbygningerne er opført i samme flotte stil som stuehuset, alle med rødt ståltag med teglprofil, og danner sammen med stuehuset rammen om en hyggelig firelænget pigstensbelagt gårdsplads med adgang via vognporten. Her findes bl.a. en velfungerende stald med 8 gode bokse, herunder tre store folingsbokse, vaskeplads m.v.. Derudover er der en god lade til opbevaring af bl.a. maskiner, halm og wrap. Ladens tagkonstruktion er forstærket med delvist stålspær og delvis trækonstruktion, her er fast bund og der er 4 el-ledhejseporte fra 2013 med fjernbetjening, og mod syd er der monteret et 7,8 kWh solcelleanlæg fra 2012, som bidrager til ejendommens energiforbrug. Derudover finder du en garagebygning totalrenoveret i 2002 med bl.a. dobbeltgarage, fyrrum med silo til træpiller og et funktionelt, isoleret vaskerum.

Ejendommen er velindrettet til heste med fem sandfolde, 4-hestes walker fra 2015 med gummimåtter, en 22 x 42 meter ridebane med gummimåtter og lys, så den er dejlig tør og anvendelig året rundt og store kuperede marker til hestene.

En ejendom med mange muligheder
Samlet set er der tale om en ejendom med mange anvendelsesmuligheder – hvad enten man ønsker at kombinere bolig & erhverv eller drive mindre hestehold i gode rammer med fantastisk natur. Samtidig får man en helt uovertruffen naturskøn beliggenhed med god plads omkring sig, stadig tæt på byer som Billund, Kolding og Vejle, og kun få minutter fra Egtved by, der har alt til dagligdagen.

Ejendommen opvarmes med pillefyr, forsynes med vand fra eget vandværk sammen med nr. 35 & 37 og afløb sker til nedsivning til sivedræn sammen med nr. 35.

Kontakt mægler

Emma Isabel Thorhauge

Emma Isabel Thorhauge

Ejendomsmægler, MDE

Jeg har været en del af LandboGruppen siden 2020, hvorfra jeg også er uddannet ejendomsmægler, og er forinden uddannet finansøkonom. Jeg har udelukkende erfaring som landbrugsmægler, og arbejder med salg og vurdering af alle typer landbrug lige fra lyst- og fritidsejendomme til produktionsejendomme. Jeg er født og opvokset på et professionelt stutteri i Sønderjylland, og har dybe rødder i landbruget. Du kan kende mig på, at jeg altid vil yde en ærlig og engageret indsats for at levere et professionelt produkt med høj faglighed, for at opnå det bedste resultat for både sælger og køber. Jeg sætter en stor ære i at møde mine kunder i øjenhøjde med ansvarlighed, ærlighed og ikke mindst ordentlighed.

M: 2965 8950 T: 2965 8950 E: eth@landbogruppen.dk

Ansvarlig mægler: Emma Isabel Thorhauge

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning

Afdelingsbillede

LandboGruppen Jysk

Mød os i vores fem butikker:

John Tranums Vej 25
6705 Esbjerg
T: 76602333

Birk Centerpark 24
7400 Herning
T:76602333

Majsmarken 1
7190 Billund

Nupark 47
7500 Holstebro

Herningvej 1
6950 Ringkøbing

jysk@landbogruppen.dk
CVR: 31264340

Se mere