Ungersbjerge 7, Ungersbjerge

5683 Haarby

Unik vingård - kåret som ”Best National Producer, Denmark" 2021

Vingård beliggende i det smukke, kuperede landskab i Ungersbjerge på Sydvestfyn i en afstand af 700 meter fra Helnæs Bugten.

Agger Vin & Parkgolf byder gæster på en uforglemmelig oplevelse, hvor du som gæst får et unikt indblik i vinproduktion i Danmark. For entusiasterne er der mulighed for at udleve den indre vinbonde ved at leje vinstokke og udforske den skønne, sydlandske stemning.

Der er bygget en oplevelsesøkonomi op omkring vingården, der også byder på parkgolf, overnatning i shelters og mulighed for afholdelse af events med vinsmagning i vincaféen skønne og lyse lokaler. Det er en autentisk oplevelse for gæsterne at købe vinen med fra vingården. Her bliver uforglemmelige oplevelser til skønne ferieminder i godt selskab med familie og venner.

Ejendommens bygningssæt danner gode rammer for vinbonden og hans familie med 150 m2 et-plans stuehus opført i 2011. Driftsbygninger byder på vineri, et topmoderne destilleri, vinkælder samt vincafé i skønt lokale med mulighed for afholdelse af events og med smuk udsigt til gårdens vinmarker, anretterkøkken samt gode toiletforhold til husets gæster.

Agger VIN blev i 2021 udnævnt til ”Best National Producer, Denmark” af verdens største vinsmagningsevent, Austrian Wine Challenge, som hvert år finder sted i Wien, Østrig. Varemærket Agger Vin kan medkøbes.

Produktionen af vin omfatter ca. 6.000 vinstokke, heraf er ca. 5.000 vinstokke til produktion af hvidvin og hedvin. De resterende vinstokke er til produktion af rosé og hedvin. Vinstokkene står på syd-, sydvest- og vestvendte skråninger omkranset af skov. Ca. 4.000 vinstokke blev plantet i maj 2011. I 2020 blev 1000 Solaris plantet og i 2021 blev endnu 1000 Ortega plantet.

Agger Vin producerer følgende:
Hvidvin
Agger SOLARIS (AWC, VIENNA SILVER 2020)
Agger ORTEGA (AWC, VIENNA GOLD 2020)
Agger CUVÉE BLANC (AWC, VIENNA SILVER 2022)
Agger ORION VILD (AWC,VIENNA BRONCE 2020)

Rosé
Agger ROSÉ

Hedvin:
PdC by Agger RAV (AWC VIENNA GOLD 2020)
PdC by Agger RUBIN (AWC VIENNA GOLD 2021)
PdC by Agger RAW (AWC VIENNA SILVER 2021)
PdC by Agger POMO (AWC VIENNA SILVER 2021)
PdC by Agger PORT (AWC VIENNA SILVER 2021)

Ejendommens matrikulære areal er 8,46 ha.

Ejer søger i 2025 EU-støtte på følgende arealer:

  • 1,58 ha tilplantet med ca. 6.000 vinstokke af følgende sorter: ca. 2.000 stk. Solaris, ca. 2.000 stk. Ortega, ca. 1.000 stk. Orion, ca. 700 stk. Rondo, ca. 300 stk. Regent
  • 0,13 ha brak
  • 0,49 ha permanent græs, som er registreret som §3 - Beskyttet naturtyper (overdrev)

Øvrige arealer udgøres af:

  • 3,27 ha udlagt til rekreative formål, hvor der er etableret parkgolf
  • 0,8 ha fredskov
  • 0,71 ha tilplantet med Paulownia og valnøddetræer (udlagt til anden skovdrift)

Kontakt mægler

Michael Koll

Michael Koll

Ejendomsmægler, Ha, MDE

Som landbrugsmæglere sælger vi både kundens bedrift, hjem og ejendom, som ofte er gået i arv i generationer. Det er derfor et privilegie for mig at arbejde med salg af landbrugsejendomme i et erhverv, som er kendetegnet ved passion og engagement. Jeg er uddannet i økonomi (HA) fra Copenhagen Business School. Efterfølgende har jeg i 2008 uddannet mig til og arbejdet som ejendomsmægler. Jeg har været en del af LandboGruppen´s team siden 2022. Jeg har gode analytiske evner, og lysten og drivet til hurtigt at tilegne mig ny viden i en branche, som konstant er i udvikling. Min interesse for landbruget udspringer fra Øksenborg ved Kværndrup på Fyn, hvor min morfar drev en ejendom med mælkeproduktion, inden han satte køerne ud og efterfølgende drev ejendommen videre med griseproduktion. Kend mig på, at jeg er ”Engageret – målrettet – resultatorienteret”

M: 5095 6750 T: 5095 6750 E: kol@landbogruppen.dk

Ansvarlig mægler: Michael Koll

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning

Afdelingsbillede

LandboGruppen MIDTØST & FYN

Mød os i vores tre butikker:

Damsbovej 11
5492 Vissenbjerg
T: 62625225

Asmildklostervej 11
8800 Viborg
T: 76587750

Erhvervsbyvej 13
8700 Horsens
T: 76587750

fyn@landbogruppen.dk
CVR: 31884373

Se mere