Ørnekildevej 22, Ørslevvester
4173 Fjenneslev
En sjælden mulighed for dig, der drømmer om et liv på landet med plads, natur og muligheder.
For enden af en blind vej, naturskønt beliggende mellem Sorø og Ringsted, finder du denne alsidige landbrugsejendom med ca. 74 ha jord af god bonitet. Ejendommen har gennem mange år været drevet økologisk og rummer både en attraktiv bolig, gode driftsbygninger, gårdbutik med eget slagteri samt en vindmølle.
Stuehuset + lejlighed
Stuehuset er på 154 m² i halvandet plan og fremstår i fin stand. I stueplan er der entré, bryggers, et stort badeværelse, et dejligt køkken alrum med trappe til 1 salen, samt en vinkelstue og et værelse. 1. salen er indrettet med stort repos, samt 2 værelser. Boligen opvarmes med luft-til-vand varmepumpe, og ejendommen har vand fra vandværk samt nedsivningsanlæg. Desuden medfølger der en 25 KW husstandsvindmølle, som årligt producerer mellem 20 - 30.000 KW.
I en af driftsbygningerne er der desuden indrettet en lejlighed på 66 m² med køkken, spisestue, stue, samt værelse og badeværelse. Lejligheden vil relativt nemt kunne udvides for de der ønsker at flytte sammen i flere familier eller flere generationer. I denne sammenhæng vil ejendommen også kunne købes med et mindre jordtilliggende og der er yderligere mulighed for at erhverve en bolig i nærheden, som sælgerne ligeledes ejer.
Gårdbutik og erhvervsmuligheder
Siden 1997 har der været gårdbutik på ejendommen, og i 2004 blev den nuværende gårdbutik med eget slagteri og kødudsalg opført. De gode køkkenfaciliteter giver mulighed for mange former for anvendelse – eksempelvis videreførelse af gårdbutikken, fødevareproduktion, catering eller storkøkkendrift, afhængigt af den ønskede anvendelse.
De øvrige driftsbygninger giver ligeledes et væld af muligheder. I dag anvendes ejendommen til kvæg og rummer bl.a. to store løsdriftsstalde, halmlade og et stort maskinhus. De er alle med god loftshøjde, som giver mulighed for den, der ønsker at fortsætte med landbrug, og for den, der ser andre muligheder i de store arealer.
Jord, natur og selvforsyning
Til ejendommen hører ca. 74 ha jord af god bonitet - hovedsageligt JB6 jord, som gennem mange år har været drevet økologisk. På ejendommen findes desuden to mindre frugtplantager, stor urtehave og gode muligheder for hønsehold og selvforsyning.
Sælger har gennem årene plantet læbælter, remiser og etableret en sø på jorden, som mærkbart har været med til at forbedre naturindholdet på ejendommen. Dette sammen med den nære beliggenhed på skov, har givet et rigt dyreliv og en god jagt på ejendommen.
En ejendom for dig, der ikke blot leder efter et hus på landet, men efter et sted med jord, historie, natur og plads til at skabe noget helt særligt.
36
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme-ejendom
Kontakt mægler
Karsten Fenger
Landbrugsspecialist
M: 2974 5321 T: 2974 5321 E: kf@landbogruppen.dkAnsvarlig mægler: Palle Jespersen
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
Bestil fremvisning

LandboGruppen MIDTØST & FYN
Mød os i vores tre butikker:
Damsbovej 11
5492 Vissenbjerg
T: 62625225
Asmildklostervej 11
8800 Viborg
T: 76587750
Erhvervsbyvej 13
8700 Horsens
T: 76587750
fyn@landbogruppen.dk
CVR: 31884373
85
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme ejendom