Havrekær 37
5474 Veflinge
Som led i et generationsskifte udbydes landbrugsejendommen Skyttegaard, beliggende Havrekær 37, 5474Veflinge, nu til salg.
Sælger går ind i sin 40. tyvende sæson på ejendommen, og udbuddet omfatter alene den faste ejendom, idet maskiner, besætning og beholdninger ikke medfølger i handlen.
Ejendommen kombinerer et fornuftigt jordtilliggende med funktionelle driftsbygninger og en stabil lejeindtægt.
JORDEN
Ejendommens samlede areal udgør 56,6 ha, hvoraf markplanen udgør 52,86 ha.
Jorden består overvejende af boniteten JB6 og er kendetegnet ved gode markstørrelser med en fornuftig arrondering.
Arealerne fordeler sigsåledes:
- 52,51 ha i omdrift
- 0,35 ha med permanent græs
Jorden er veldrænet, og der foreligger opdaterede jordbundsanalyser fra oktober 2026.
Som en del af den løbende vedligeholdelse har sælger netop kalket de marker, hvor analyserne påviste et behov, hvorfor jorden afleveres i god driftstilstand.
DRIFTSBYGNINGER & PRODUKTION
Driftsbygningerne byder på gode anvendelsesmuligheder og omfatter:
- Maskinhaller & Lager: Køber overtager dispositionen over en fritliggende maskinhal samt en tidligere staldbygning, der i dag er indrettet til maskinhal/planlager.
- Slagtegrisestald: Ejendommen rummer en fritliggende verandastald med plads til ca. 800 grise (fra 30 til 110 kg). Stalden er i øjeblikket udlejet til en lokal soholder, som anvender den til sopolte. Denne lejeindtægt bidrager positivt til ejendommens rentabilitet. Kontakt mægler for nærmere oplysning om lejeindtægten.
- Gylle & Miljø: Til stalden hører en gylletank på 1.000 m3. Gyllen pumpes hertil fra stalden, og ejer overtager gyllen vederlagsfrit. Ejendommen er miljøgodkendt (i 2005) til 144 DE, svarende til en produktion af 5.050 slagtesvin fra 30 - 102 kg.
STUEHUS
Stuehuset er opført i gule mursten med eternittag og har et samlet boligareal på 230 m2, hvilket inkluderer en udnyttet førstesal på 102 m2.
Huset fremtræder delvist moderniseret, herunder med et nyere badeværelse, og rummer plads til en stor familie.
Ejendommen opvarmes via et stokerfyr til træpiller. Fyret er placeret i lagerlængen, som ligger vinkelret på stuehuset.
Herudover solfangeranlæg på stuehus til varmt vand.
ØVRIGE VILKÅR FOR HANDLEN
- Høst 2027: Sælger ønsker at tage høsten med i 2027, således at sælger opnår i alt 40 høstsæsoner på ejendommen.
- Beboelse og lejeaftale: Det er et vilkår for handlen, at der gives sikkerhed for, at sælger og familie kan blive boende på gården som lejere uden tidsbegrænsning. Lejemålet vil omfatte stuehus, gårdsplads, haveanlæg samt den lagerlænge, hvor fyrrummet er placeret. Huslejen afstemmes endeligt mellem parterne i forbindelse med handlen.
- Overtagelse: Sker efter nærmere aftale. Kontakt ejendomsmægler Palle Jespersen, mobil 21709541, for yderligere information, herunder ønske om fremvisning.
36
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme-ejendom
Kontakt mægler
Palle Jespersen
Ejendomsmægler, MDE
T: 2170 9541 E: pj@landbogruppen.dkAnsvarlig mægler: Palle Jespersen
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
Bestil fremvisning

LandboGruppen MidtØst, Fyn & Sjælland
Mød os i vores fem butikker:
Asmildklostervej 11
8800 Viborg
T: 76587750
Damsbovej 11
5492 Vissenbjerg
T: 62625225
Erhvervsbyvej 13
8700 Horsens
T: 76587750
Trigevej 20, Søften
8382 Hinnerup
T: 76587750
Fulbyvej 15
4180 Sorø
T: 62625225
Midtoest@landbogruppen.dk
fyn@landbogruppen.dk
CVR: 31884373
78
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme ejendom