Bejlegårdsvej 6, Gjøl

9440 Aabybro

I alt 59,85 ha fordelt på to ejendomme: Bejlegårdsvej 6, hvor stuehus og driftsbygninger er placeret, samt Nørredigevej 128, som er et bygningsløst jordareal.
Arealet er fordelt på 55,74 ha agerjord, 1,25 ha bygningsparcel og 2,87 ha øvrige arealer bestående af skov, grøfter og naturlige skel.
 
Driftsbygningerne består af et varieret bygningssæt med hvidkalkede driftsbygninger med stålpladetag, staldbygninger med eternittag, maskinhus og halmhus med stålbuer og stålpladebeklædning. Ejendommen har ældre slagtegrisestalde med tilladt årsproduktion på 3.425 slagtegrise fra 32 til 107 kg, samt to gyllebeholdere på henholdsvis 640 m³ ved ejendommen og 1.219 m³ i marken nord for ejendommen. Opvarmning sker via et fritstående halmfyr til rundballer.
 
Stuehuset er et flot og præsentabelt hvidmalet hus med eternittag, løbende renoveret over de seneste 8–10 år og fremstår pænt og velholdt. Fra huset og terrassen er der panoramaudsigt over Limfjorden og de åbne omgivelser. 
I stueetagen findes entré og bryggers, stort flot køkken-alrum i åben forbindelse med stue, direkte udgang til sydvendt terrasse, viktualierum samt forældreafdeling med soveværelse og badeværelse. 
Hele stueetagen har klinkegulv med gulvvarme. 
På første sal er der tre værelser, badeværelse med bruseniche samt stor stue/kontor med udgang til sydvendt svalegang.
 
Ejendommen ligger i udkanten af Gjøl By, tæt ved Limfjorden, i et område med et stærkt lokalt fællesskab, gode foreningsmuligheder og der er gåafstand til skole, daginstitution, dagligvareindkøb og lystbådehavn. Der er desuden nem adgang til Aalborg og området byder på gode muligheder for ture i naturen langs fjorden.

Kontakt mægler

Lynge Nielsen

Lynge Nielsen

Ejendomsmægler & Valuar, MDE

Jeg har været ejendomsmægler ved LandboNord fra 2002 til 2008 og var med til at etablere LandboGruppen på landsplan som en fælles ejendomsmæglerkæde i 2008. Jeg er uddannet ejendomsmægler og valuar. Jeg har tidligere været vurderingskonsulent i Nykredit, ansat ved Spar Nord og har desuden været selvstændig ejendomsmægler. Som kunde vil du møde mig indenfor alle typer handel indenfor landbrug, såsom hobby- og produktionslandbrug. Det driver mig som mægler at give både køber og sælger en god oplevelse med handlen. Det er det, jeg arbejder for hver dag!

M: 2966 7858 T: 9624 2442 E: lni@landbogruppen.dk

Ansvarlig mægler: Lynge Nielsen

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning

Afdelingsbillede

LandboGruppen NORD

Mød os i vores to butikker:

Erhvervsparken 1
9700 Brønderslev
T: 96242440

Hobrovej 437
9200 Aalborg SV
T: 96242440

nord@landbogruppen.dk
CVR: 31183944

Se mere