Bygninger - Del af Møllebakken 11, Vindum
8850 Bjerringbro
Naturskønt beliggende ejendom med ca. 2 ha og bygninger til hobbydyrehold
Med dejlig beliggenhed i naturskønne omgivelser, omgivet af marker og skov og med kun ca. 3 km til Bjerringbro by, forefindes denne ejendom, som byder på et væld af muligheder – alt efter hvad man måtte ønske sig. Her er bl.a. mulighed for mindre hobbydyrehold samt gode natur- og jagtoplevelser på ejendommens tilhørende arealer, der består af både marker og skov.
Bjerringbro by byder bl.a. på gode indkøbsmuligheder, børnehave, skole, gymnasium, svømmehal og idrætshal. Der er fra ejendommen ligeledes gode vejforbindelser til Viborg, Randers, Silkeborg og Aarhus.
Tange Sø og Gudenåen ligger i kort afstand fra ejendommen, hvor der bl.a. er mulighed for at vandre, cykle og fiske.
Stuehus:
Stuehuset, som er opført i 1902, er løbende moderniseret og vedligeholdt og fremstår i dag i rigtig god stand – udvendigt med flotte vandskurede facader og indvendigt med en god planløsning og et godt lysindfald. Boligen har et samlet boligareal på 213 m² fordelt med 138 m² i grundplan og 75 m² udnyttet loftplan.
Indretningen i stueplan byder bl.a. på entré med opgang til 1. sal, baggang, badeværelse, stort værelse samt køkken-alrum og stue. Fra stuen er der udgang til en dejlig terrasse, hvorfra udsigten til den omkringliggende have og markerne kan nydes.
1. salen byder bl.a. på 3 værelser samt et stort repos/fællesareal.
Driftsbygninger:
De oprindelige driftsbygninger indrammer smukt gårdspladsen foran stuehuset og danner et hyggeligt gårdhavemiljø. Driftsbygningerne er bl.a. udnyttet med stor garage med 2 porte, stald med bokse, værksted samt fyrrum/teknikrum.
Endvidere findes der bag ejendommen et maskinhus, opført i 2003, på i alt 288 m², som har mange anvendelsesmuligheder.
Jorden:
Ejendommen udstykkes ved salg med et samlet areal på ca. 2,1 ha beliggende ved bygningssættet.
Det er muligt at erhverve mere jord til ejendommen – heriblandt engparceller direkte ned til Gudenåen.
36
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme-ejendom
Kontakt mægler
Lasse Bjerregaard
Salg & Vurdering
Jeg har været en del af LandboGruppen Midtøst og Fyn siden 2026. Lokalt er jeg opvokset omkring Viborg egnen, og har arbejdet i primærerhvervet med bl.a. kvæg og sidenhen planteavl. Jeg har en baggrund som Jordbrugsteknolog, Agro Business Manager, som har givet mig indgangsvinklen til at arbejde med fast ejendom i landbruget. Jeg lægger stor vægt i at være ansvarsbevidst omkring mit arbejde, at være ærlig og nærværende overfor mine kunder, samt skabe tryghed i en handelssituation.
M: 2083 4947 T: 2083 4947 E: lb@landbogruppen.dkAnsvarlig mægler: Cecilie Hansen
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
Bestil fremvisning
1
Sidevisninger af denne ejendom i dag
Søgte du noget andet?
Lad os matche dig med din drømme ejendom
