Overballe 14, Brandsbøl

6430 Nordborg

Flot og præsentabel landejendom på Nordals - Mulighed for køb med væsentligt mindre areal

Der er mulighed for at købe bygningssættet med ca. 1,24 hektar - kontakt mægler for uddybning.

Overballe 14 er en flot og præsentabel ejendom, hvor stuehuset fremtræder med nyere vinduer og tag. De gamle indgangsdøre på frontsiden er bevaret og bibeholder det autentiske udtryk. Den brostensbelagte gårdsplads og indergård danner den perfekte ramme for det præsentable bygningssæt.

Stuehuset er indrettet med en stor og rummelig entré med trappe op til huset 1. sal. Fra entréen er der adgang til husets store opholdsstue med udsigt til haven. Via dobbeltdøre er der gennemgang fra opholdsstuen til spisestuen med trægulv. Fra spisestuen er der udgang til den sydvendte terrasse. Køkkenet ligger ved ved siden af spisestuen med udsigt over gårdspladsen. Køkkenet er af ældre dato. I køkkenet er der adgang til kælder, der kan anvendes til viktualierum. Ved siden af køkkenet er der bryggers med trappe til 1. sal.Fra køkkenet er der tillige adgang til mindre stue eller værelse. I husets modsatte ende er der indgang fra gavlenden til baggang/fyrrum. En lille gang giver adgang til et værelse til den ene side og badeværelse med brus til den anden side. Fortsætter du lige ud er du tilbage i husets entré.
Husets 1. sal indeholder repos/fordelergang, 3 gode værelser samt uudnyttet loft.

Stuehuset har været udlejet i en længere periode.

Staldbygninger indeholder tidligere rum for pelseri fra minkproduktion og staldsystem til smågrise og slagtesvin. Ladebygning/maskinhus er indrettet med opbevaringsrum og værksted i den ene ende - og åbent laderum med fast gulv i et resterende areal. Maskinhus er beliggende tæt op af græsareal, der giver mulighed for at indrette til en hest og med direkte udgang til afgræsning.

Det samlede græsareal udgør ca. 2,8 ha, hvad der giver mulighed for afgræsning og eventuel produktion af eget hø/grovfoder.

I tilknytning til bygningssættet er ældre bygning, der tidligere har været anvendt til bolig - med husnummer Overballe 12, 6430 Nordborg. Bygningen har også været anvendt til udleveringsrum af slagtesvin af tidligere ejere.

Overballe 14 er beliggende i Landbyforum Brandsbøl-Lunden, der beskriver sig selv som et område med dejligt landskab, oldtidsminder og den nyligt genskabte Bundsø. Byen er beliggende tæt på Danfoss og Linak, gode indkøbsmuligheder i Havnbjerg, samt alt hvad børnefamilien kan begære fra dagpleje, SFO, friskole og kommunal folkeskole, samt tysk skole inden for meget kort afstand.
Der erbusforbindelser til hhv. Nordborg og Sønderborg.
Skulle uheldet være ude, kan nødbehandlerbilen fra Danfoss nå området inden for få minutter.

Kontakt venligst LandboGruppen Syd for yderligere oplysninger og fremvisning af ejendommen - tlf. 4182 0023 eller 6116 0093.

Kontakt mægler

Lars Bukhave

Lars Bukhave

Ejendomsmægler, MDE

M: 4182 0023 T: 4182 0023 E: lbu@landbogruppen.dk

Ansvarlig mægler: Lars Bukhave

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning

Afdelingsbillede

LandboGruppen SYD

Mød os i vores butik:

Coriolisvej 1
6400 Sønderborg
T: 41820023

syd@landbogruppen.dk
CVR: 31264340

Se mere