Smøl 5

6310 Broager

Hesteejendom for den kræsne køber

Stald Shadock - ejet og drevet af Henrik og Malene Sibbesen, er beliggende i landsbyen Smøl som befinder sig i området ved Broager og Sønderborg.
Ejendommen er indrettet som et moderne ridecenter og har de seneste år undergået en løbende renovering på mange områder. Ejendommen fremstår i dag veldimensioneret og opdateret i forhold til nutidens krav til moderne hestehold.

Den udendørs ridebane - beliggende nord for ridehallen - er opført med storslået udsigt ud over området og vandudsigt til Nybøl Nor.

Stuehuset til ejendommen fremstår velindrettet med dejlige rumløsninger og plads til den store familie. Beboelsen er - som resten af ejendommen - løbende renoveret og opdateret til nutidens standard.
Dette er gjort med respekt for stuehusets udtryk og sammenhæng med helheden i bygningssættet. Boligens inddeling fremgår af grundplanstegninger, der fortæller om en god indretning med mange mulige løsninger i forhold til familie eller kontorhold i både stueplan og på førstesal.

Bygning 3:
Indretning med opbevaring/gildesal. Gulvet er isoleret og der er adgang til gode toilet- og badeforhold, multirum til eks, fitness og fyrrum. Der er lagt stor vægt på etablering af nye el-tavler og ledningsføring, hvilket er gældende for hele ejendommen. Der er i 2022 etableret et 30 kW solcelleanlæg med 15 kW batteri. Ejendommen er nu i stor grad selvforsynende med strøm. I forbindelse med etableringen er der også indregnet behovet fra en mulig eldrevet bil. I kombination med bygningen og fyrrum, er der etableret luft til vand - anlæg med ydelse på 12 kW, hvilket udnytter solceller og batterilager optimalt. Stokerfyr er holdt i reserve og er dateret 2019.

Bygning 4:
Tidligere ladebygning - nu indrettet som værksted for ejendommen og mulighed for opbevaring. Der kan uden problemer indsættes hestebokse for en eventuel udvidelse af hesteholdet. Bygningen indeholder nye bimålere til el for solcelleproduktion og fordeling i mellem stuehus og driftsbygninger.

Bygning 5:
Ejendommens indendørs ridehal med internationale mål på 20x60 m - tilknyttet opvarmet rytterstue/ publikumsplads med mindre køkken. Der er lagt vægt på forholdene generelt og specielt omkring ridehallens bund af typen Walber fra Skanderborg så den opfylder nutidens krav. I tilknytning til hallen er opført et silobatteri til foder i løs vægt.

Bygning 7:
Bygning der er delvist indrettet med 12 præsentable hestebokse og pasningsfaciliteter som spiltov, opvarmet sadelrum, vaske- og tørremulighed med infrarødt lys. I det tilstødende rum er det muligt at udvide boksfaciliteterne yderligere. I dag anvendes rummet til opbevaring/udlejning til campingvogne.

Bygning 8:
Bygning til opbevaring af fast møg/overdækket mødding, samt udstyr til spring og dressurtræning og foder på palle. Bygningen er beliggende i umiddelbar nærhed af ridehallen.

Bygning T9:
Ejendommen har sin egen overdækkede Roundpen/skridtmaskine, der er placeret i nær tilknytning til stald og ridehal.

Ejendommen har indretning til opsamling af regnvand i 3 store beholdere - i alt ca. 120 m³, der anvendes i den daglige drift til vanding af baner både inde og ude. Løsningen er på nuværende tidspunkt manuel, men der er grundlag for etablering af automatiske vandingssystemer med udgangspunkt i det opsamlede vand. Dermed fremtræder virksomheden med bæredygtige løsninger i forhold til forbrug af vand og el.
99 % af belysningen på ejendommen er etableret med LED. Dermed underbygger ejer sit ønske om fremtidssikret og bæredygtig virksomhed baseret på grønne løsninger.

Nærområdet
Smøl Vold er porten til Broagerland, der med sin smukke natur og unikke historie gør området særdeles attraktivt.
Smøl er et dejligt lille landsbysamfund og et attraktivt sted at bosætte sig.

Børnepasning, skoler, SFO m.m.
På Broagerland ligger både privat og kommunal dagpleje, flere børnehaver, en folkeskole med SFO og en ungdomsklub.

Transporttid i bil
Sønderborg: 12 min.
Grænsen: 21 min.
Sygehus: 11 min.
Motorvej: 5 min

Kontakt mægler

Lars Bukhave

Lars Bukhave

Ejendomsmægler, MDE

M: 4182 0023 T: 4182 0023 E: lbu@landbogruppen.dk

Ansvarlig mægler: Lars Bukhave

Bestil salgsmateriale

Vælg venligst mindst et af nedenstående felter

Kontakt os

Bestil fremvisning

Afdelingsbillede

LandboGruppen SYD

Mød os i vores butik:

Coriolisvej 1
6400 Sønderborg
T: 41820023

syd@landbogruppen.dk
CVR: 31264340

Se mere